Kirkegårdens historie

Kirkegården er et samlende sted, med en lang historie - Her kan du få et lille indblik i den.

"Kirkegården er det eneste sted, hvor alle mennesker endelig bliver lige."

Et ganske specielt afsnit af Thisteds byhistorie

I bydelen Dragsbæk anlagde den tyske værnemagt i sommeren 1940 en militær vandflyveplads. I de følgende år blev flyvepladsen udbygget og omdannet til en fæstning på 2 x 2 km. Mandskabsbarakkerne var oprindeligt beregnet til 100 mand, men blev forøget med barakker til yderligere 1.200 mand. Vandflyvepladsen fik aldrig nogen egentlig militær betydning, og allerede i eftersommeren 1944 var basen næsten rømmet for både fly og personel.

I slutningen af krigen begyndte flygtninge at ankomme - også til Thisted. De var stuvet sammen i kreaturvogne, og ved krigens slutning den 5. maj 1945 var der indkvarteret 850 flygtninge i barakkerne på den tidligere vandflyvebase. Straks efter Befrielsen skelnede man mellem tyske og såkaldte allierede flygtninge. Mere en 30 forskellige nationaliteter var repræsenteret blandt disse flygtninge. De tyske og de allierede flygtninge blev holdt stærkt adskilt, og måtte ingen omgang have med hinanden. De fleste tyske flygtninge forlod hurtigt flygtninge lejeren i Dragsbæk, kun de ca. 50 på lazarettet blev tilbage. I september ankom 600 allierede flygtninge, flest baltere, polakker og hviderussere. Fra de baltiske lande var der flest fra Litauen. De sidste tyske flygtninge forlod lazarettet i begyndelsen af 1947, derefter blev lazarettet indrettet til tuberkulosesanatorium for ikke-tyske flygtninge. I oktober 1950 blev de sidste patienter overført til almindelige danske sanatorier. Bygningen blev derefter brugt som alderdomshjem, der var indrettet en afdeling med plads til 20 ældre flygtninge på ”Alderdomshjemmet for ikke-tyske flygtninge”. Senere skiftede stedet navn til ”Socialministeriets Alderdomshjem i Dragsbæk”. I 1977 overtog Thisted Kommune driften af institutionen, der nu hed ”Dragsbækhjemmet”.

Mange skæbner blandt flygtningene

Nogen søgte lykken ved at rejse til USA og Canada. En del blev her på egnen og blev mere eller mindre integreret i lokalsamfundet, mens mange af de svage, ældre og gamle afgik ved døden, og blev begravet på Thisted Vestre Kirkegård. Det daværende menighedsråd ønskede ikke, at disse flygtninge blev begravet blandt lokalbefolkningen. Der var et større ubenyttet område i det nordvestlige hjørne af kirkegården, nærmere betegnet 3. kvarter. Lokalbefolkningen havde aldrig rigtig ønsket at blive stedt til hvile her, måske på grund af den megen blæst som præger dette hjørne af kirkegården. De fleste flygtninge døde langt fra deres familier og deres hjemland, en del uden af efterlade sig efterkommere eller slægtninge her.

I 1970 fandtes der stadig omkring 170 flygtningegrave, i 1985 var der endnu hen ved 60 flygtningegrave tilbage. Disse gravsteder er med tiden ophørt som gravsteder, men kirkegården har her bevaret et udsnit af flygtningenes gravsten. Man ser mangfoldigheden i typer af gravsten, selvom de hvide marmortavler er i overtal, ligesom man ser forskellige trosretninger repræsenteret ved dekoration på gravstederne. De fremmede navne på stenene henleder opmærksomheden på Baltikum, Østeuropa og Tyskland. Ganske som det var i flygtninge lejeren i Dragsbæk, således var det også på kirkegården. De tyske grave var for sig selv længst oppe i det nordvestlige hjørne af området, mens de allierede grave var spredt i hele resten af det nordvestlige hjørne af kirkegården, det såkaldt 3. kvarter.

Hvis en enkelt skæbne blandt flygtningene skal nævnes her, kunne det være Victor George Peshkoff (1912-1988). Han var født i Manchuriet, Kina, han havde aldrig kendt sine forældre, havde aldrig gået i skole, og kunne ikke stave til sit eget navn. Han flygtede i 1956 fra sit hjemland på grund af kommunisterne, han endte på utrolig vis i Danmark og i Dragsbæk. Han boede på hjemmet resten af livet. Han var lille og klejn af bygning, havde arbejdet med heste i sit hjemland. Her blev han en tid jockey med nogen succes. På hjemmet i Dragsbæk mødte han Valentina Manulenko, som trods navnet også var født i Kina. Valentina blev hans eneste virkelige fortrolige ven. Da hun afgik ved døden i 1971, erhvervede Victor C. Peshkoff gravstedet ved siden af Valentinas gravsted, for her ville han også hvile. Han udtalte engang ”I Danmark blev vi lykkelige, lykken tilsmilede også os, når man har oplevet at få lov til at være glad – så glemmer man pinslerne og de rædsler man har oplevet”.

"Kirken er ikke en bygning, hvor folk mødes, men et møde af folk, som danner en bygning."

Vestre Kirkegård

Thisteds aktive kirkegård er Vestre Kirkegård, som blev taget i brug i 1894. I 1895 blev Vestre Kapel bygget. På daværende tidspunkt lå den nye kirkegård som en mark, langt borte fra byens midtpunkt. Vestre Kirkegård har hovedindgang fra Møllevej, hvor kirkegårdskontoret også ligger. Mandskabsbygning og materialepladsen har adgang fra Vestre Kirkegårdsvej.

De nordre afdelinger var de første, som blev taget i anvendelse, med forgården som den første. De nordre afdelinger vil i løbet af de nærmeste år blive omlagt og gjort mere tidssvarende.

I 1948 blev kirkegården udvidet mod syd, og den første urnehave blev indviet. Som det seneste blev en ny urnehave, afdeling M, taget i brug i 2005.

Stien langs 2. tværvej har fået ny belægning i form af slotsgrus, samt belysning mellem parkeringspladsen og kapellet.

"Kirken er ikke en bygning, hvor folk mødes, men et møde af folk, som danner en bygning."

"Kirken er ikke en bygning, hvor folk mødes, men et møde af folk, som danner en bygning."