Kirkens historie
Kirken har en lang historie - Men stedet har en endnu længere historie i troens gerning, for det er ikke den første kirke der ligger på stedet.
"Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund"
"Kirken den er et gammelt hus, står, om end tårnene falde; tårne fuldmange sank i grus"
Ved restaureringen i 1970’erne fandt kirkens oprindelige altertavle tilbage på plads. Alterbillede er fra kirkens katolske tid, skåret omkring 1520. Det er en fløjtavle, som i midterfeltet har 3 figurer. Hovedfiguren er jomfru Maria, fremstillet som himmeldronning med krone og trædende på måneseglet. På armen bærer hun barnet. På hendes venstre sidse står Maria Magdalene, som salvede Jesus. Hun er klædt i 1500-tallets modedragt og bærer alabastkrukken i hænderne. Modsat står kirkegrundlæggeren Paulus med sværdet, hvormed sigtes til den måde, hvorpå Paulus skal være blevet henrettet.
I sidefløjene står de 12 apostle. På fløjene står der, og nedenunder figurerne:
"Apostlene de Hellig Mænd, vor Jesum saae og hørte os Sandheds ord ved dem blef send, da Guds Aand dennem rørte Gud hielpe os at blive fast ved denne Sandheds Lære lad kietteri og anden last din kierche ej vanære."
"Da Envold Berregaard hand saae sit huilested tillaufved og Herrens Alter pjaltet staa af Ælde slet forhaufged, Loed hand og hustrue Anne Søe Guds Alter her oprette og denne Ziir før de skul dø her til Guds Ære sette."
Denne altertavle var opstillet kirken til 1890, men i stedet for de 3 midterfigurer var anbragt billedet, som forestillede nadverens indstiftelse, malet af S. T. Trane 1717 og i henhold til ovenstående skænket af Enevold Berregaard.
Et alterbillede af Jesus og den samaritanske kvinde (Joh. 4), signeret A. Dorph 1890, afløste i perioden 1890 til 1976 den gamle altertavle. Rammen var udført efter tegning af F. Uldall. Billedet er nu henstillet i kirkecenterets boks.
På alteret står 2 sølvlysestager, der bærer indskriften:
"Givet og bekosted af Madame Margrethe Sophie Zitscher s(a)lig Herr Claus Ursins. Thisted Aar 1781."
Kirkens gamle alterstager og dåbsfad er i sin tid skænket til Klitmøller kirke, hvor de nu findes. På den syvarmede lysestage står:
"Det Berregaardske Legat"
"Klokker end kime og kalde, kalde på gammel og på ung, mest dog på sjælen træt og tung"
Anne Søes epitafium har følgende indskrift:
"Anno 1722."
Haver Welædle og Welb. Enevold Berregaard Til Kiølbygaard Kong May: Justitz Raad og hans kiære frue Anne Søe ladet dette Epitafium renovere som de Anno 1684 til Guds ære og kirckens Prydelse og en christelig Amindelse Lod indrette.
"Gud haver talet et Ord, dette haver jeg ofte hørt at Gud er alene megtig." - Psalm. 62, v, 12.
Anne Christensensdatter Søe (f. 1646 og død 1736) var gift første gang med rådmand i Thisted, Sørens Jocobsen Lugge (død 1679). Året efter hans død blev hun gift med Enevold Nielsen Berregaard (død 1731); han var borgmester, justitsråd og ejer af Kjølbygård og Vesløsgård.
De blev begge ophøjede i adelstanden i 1726 og oprettede et stamhus af de to gårde. Desuden gav de betydelige midler (i alt 9 legater) til kirken. På epitafiet ses foruden Anne Søe, Enevold Berregaard i forgrunden til venstre og Søren Jacobsen Lugge i billedets midte i baggrunden.
"Himlenes Gud vist ej bebor huse, som hænder mon bygge"
I kapellet på sydvæggen er ophængt 3 plader med våbenskjolde og 2 kisteplader med indskrift fra Enevold Berregaards og Anne Søes Kister. Kapellet er ifølge indskriften over døren købt og indrettet til begravelsested 1698, restaureret og istandsat 1891.
Marmortavlen på kapellets østvæg har følgende Indskrift:
"Her under Haabe velædle og og velbyrdig Enevold Berregaard til Kølbygaard fød i giøl Præstegaard 1653 samt hans kiære hustru Velædle og Velbyrdig Anne Søe til Weslesgaard fød i Tisted Aar 1646 een bestandig og intil Dagens ende urørlig Hvilested for deris Legemer naar de eengang have sendt deres siste til en ævig rolighed og en rolig Ævighed Guds Rige. Ynskende intet heller end at som der i Deres lif ar været een Villie i beggis Hierter der og efter deris Død maa være een Graf for begge Legemer. Gud samlede dem i et kjerligt Ægteskab Aar 1679 og velsignede dem med tvende Sønner nemlig Veledle og Velbyrdig Christian Berregaard Kongl. Maists Jnstiz og Cancelliraad Assessor i Høiste Ret og Hofretten og Borgmester i Kjøbenhafn samt Velædle og Mandhaftig Friderich Berregaard Kongl. Maists bestalter Ritmester efter at Velædle Anne Søe hafde fød sin forrige Husbonde Edle og Høiachtbar Søfren Jacobsen Lugge een Søn den Velerværdig og Høilerde Mand, Mag. Søfren Lugge, Sognepræst i Holstebro og een Datter som Aar 1701 indgik til sin Hvile Edle og Velbyrdig nu Sl. Frue Ingeborg Catrine Lugge Hs Cancelli-Assessors Diderich Braeses til Kochedal, hvilke begge da Gud Aar 1678 hiemhentede Deres Sl. Fader sagnede ikke, men skiftede
Fader, de haue saa vidt i denne ufuldkommenhed skee kand som ustraffelige Siele fremdraget Deris Lif i een uofuervindelig tillid til Gud een uforanderlig kjerlighed til hver andre een ubøjelig Redelighed mod alle med Naade hos Herren med Ære for Menniskene med een god Samvittighed for dennem Self og som Gud hidindtil rigeligen har benaadet dem med Lyche i al deris foretagende med forsvar paa alle deris veie med Velsignelse inden deris Døre med G1æde over deris Børn med et got Nafn hos alle Dyds og Ærligheds elskere saa biede nu efter een Salig Afskeed fra Verden samlet med den uendelig og overvættes Herlighed i Himmelen ventende at omskifte de groe Haar hvilke de nu bære som en Ærens Crone fundet paa Retfærdigheds Veje med den uforvisnelige Ærens Crantz den uskatterlige Rætfærdigheds Crone, hvilken som een Naadis Gave i Christo Jesu blefu skenket hans Siel Aar 1731 og hendis ligeledis Aar 1736.
Begge disse Dyrekøbte og Himmel Salige siele ventede paa den store Guds Aabenbarelses Dag at samlis med deris Legemer som ere lagde her under Jorden og med den Del af Christi Legeme som endnu er Strid paa Jorden."
På sideskibets nordvæg er ophængt en messingtavle, der oprindelig har været anbragt som plade på en kiste, der blev fjernet 1809.
På messingtavlen står der:
"Her under hviler den meget Hæderlige dydelige og Gudfrøgtige Matrone Margretha Peders Datter fød i Brøns i Holsten Aar MDCXXX er kommen i Ægteskab med erlig og høyagtbar Mand Peder Matzøn Forvalter ofver Ørum Slot og Goeds Den XX Martii Aar MDCLXI Lefvede med hannem VIII Aar X Maaneder og XIX Dage og aflede tilsammen een Datter og een Søn. Er kommen anden Gang i Ægteskab med den welædle Welærværdige og høylærde Mand Doctor Mauritius Køning, Biscop ofver Aalborg Stift den XXVI October Aar MCLXXI levede med hannem VI Maaneder og VII Dage saligen hensof i Herren den XX Aprilis Aar MDCLXXV.
Gud forlene hende med alle udvalde en Ærefuld og glædelig Opstandelse."
Mavrids Køning var biskop over Aalborg stift 1668-1672.
"Arke-paulunet var på jord kun af hans tempel en skygge; dog sig en bolig underfuld"
Døbefonten stammer fra den gamle romanske kirke, hvor den på 2 store, flade trinsten af norsk gneis var anbragt lige indenfor indgangsdøren. Ved restaureringen i 1976 blev stenene gravet frem, og fonden igen stillet på dem, nu monumentalt i korets venstre side. Dåbsfadet bærer billeder, tegnede af Lorentz Frølich.
"Bygged han selv af støv og muld, rejste af gruset i nåde."
Indskriften på den ved tårnets vestside hensatte sten er følgende:
"Til Ære for Forældrene afg(angne) Herr Ulrich Zitscher Ford(um) Tolder udi Thisted Og hans kiere Hustru afg. Mad(ame) Kierstienersdatter som døde Hun Aug. 1727 og han 7. Sept. 1736 æt. 62 (i sit 62. Aar) Er denne Sten bekostet Af deres Datter Mad. Marg. Soph. Zitscher afg. Hr Claus Ursins hvis eneste Søn Cand. S. S. Min. Ms. Claus Casperg(aard) Ursin døde i Jun. æt. 28. Moderen D. E. C(ember) 1780 æt. 78 Hvilken alle 4 norden dene Sten ligge begraune."
Margrethe Sophie Zitscher, f. 1702 død 1780, var Datter af Konsumptionsforpagter Ulrich Zitscher i Thisted. Hun blev gift med Claus Ursin, Præst til Tødsø paa Mors. I Ægteskabet var ovennævnte Søn Claus Caspergaard Ursin (Se i øvrigt Epitafiet i sideskibet). Hun har skænket 2 Sølvlysestager til Alteret i Thisted Kirke.
Ved opgangen til sakristiet findes som trappesten en ligsten med en næsten udslidt latinsk indskrift over rektor ved byens gamle latinske skole, Oluf Andersen Sæby, der døde 1664.
"Vi er Guds hus og kirke nu, bygget af levende stene, som under kors med ærlig hu troen og dåben forene;"
Fra den gamle romanske kirkes tid findes indmuret i tårnets sydside et par ligsten.
Den øverste (den lodrette) er uden indskrift; på korsets tværarme ses et par fugle, muligvis duer. Figurerne under korsarmen er vanskelige at bestemme; på den næsten udslidte højre side skimtes et firføddet dyr vendt til venstre, og på venstre side ses en mandsfigur, der vel nærmest kan forklares som en jæger med et eller andet våben.
Den nederste ligsten (den vandrette) har langs den øverste rand en runeindskrif, der oversat og i nutidssprog lyder:
Tord, Amdis søn, hviler her.
Endelig findes liggende på fortovet, ved tårnets fod, en bådformet ligsten uden indskrift.
"Kirken er ikke en bygning, hvor folk mødes, men et møde af folk, som danner en bygning."
På epitafium er følgende indskriften:
"Anno 1635 den 3. May saligen hensof Peder Nielsen Griis, Raadmand her i Thisted med sin Kiere Hustru Buold Jensdatter, som Døde i Herren Anno 1635 den 5."
Månedens navn er ikke tilføjet. Medlemmer af slægten Griis forekommer undertiden i byens ældre historie. Det er rimeligvis efter Peder Nielsen Griis, at det nuværende Havnestræde i det 17. århundrede hed Peder Gris’s Gyde.
"Var vi på jord ej mer end to, bygge dog ville han og bo hos os i hele sin vælde."
Til venstre hænger på nordvæggen i kirken en række smukke epitafier. Epitafiet over døren til sakristiet bærer forneden en latinsk indskrift, der i oversættelse lyder:
"Efter at den ærværdige og lærde Mand Magister Sveder Poulsen Kitting, denne Kirkes Pastor, havde forkyndt Guds Ord i 27 Aar, hensov han blidelig i Herren 5. Juli 1643 i en fast Tro paa Gud og det sikreste Haab om en herlighedsfuld Opstandelse. Hans Hustru Barbara Nielsdatter Rosenberg ombyttede dette forgængelige og kummerfulde Liv med hint evige og herlige i Aaret 16."
"Samles vi kan da med vor drot selv i den laveste hytte, finde med Peder: her er godt! Tog ej al verden i bytte"
Den mindste klokke (stormklokken) hænger i det nordre lydhul; den stammer fra kirkens byggetid.
Indskriften er følgende:
"Jesus af Nazareth, Jødernes Konge, Begyndelse og Ende, Gud og Menneske, O, Ærens Konge kom med Fred, Amen, Hjælp Maria og Sancte Anna selvtredje. Du være en forsonende Gud for Syndere." - 1497
I 1996 fik kirken 2 ny klokker. De er støbt hos Pierre Paccard i Frankrig og bærer indskrift fra Grundtvigs salme: Kirken, den er et gammelt hus.
I 2002 fik Thisted kirke et klokkespil, hvori de 2 ringeklokker indgår.
De 2 store ringeklokker, har også hver sin indskrift som kan ses af nedenstående:
"Kalde på gammel og på ung,
mest dog på sjælen træt og tung,
syg for den evige hvile."
"Give da Gud, at hvor vi bo,
altid, når klokkerne ringe,
folket forsamles i Jesu tro"
"Nær som sit ord i allen stund er han vort hjerte og vor mund, drot over tiden og rummet."
Kirken fik sit første orgel i 1616. Det næste orgel blev bygget i 1768, efter traditionen kom det fra Kongsberg. Af dette er i hovedsagen kun den nuværende facade tilbage. Den bærer et midterskjold med den norske løve og to andre skjolde med kongens og dronningens navnetræk.
Orgelet blev oprindelig bygget af orgelbyggerfirmaet Frobenius i forbindelse med kirkens restaurering i 1970-erne, samtidig blev det flyttet fra pulpituret ned på gulvet. I 1997 gennemgik det en omfattende ombygning, renovering og udvidelse, som blev forestået af Marcussen & Søn i Abenraa. I dag er orgelet på 46 stemmer.
"Husene dog med kirkenavn, bygget til Frelserens ære, hvor han de små tog tit i favn"
Prædikestolen bærer årstallet 1594 og er i 1917 restaureret og ført tilbage til sit oprindelige udseende. Den er et smukt arbejde i renæssancestil og sandsynligvis udført af en mester, der er påvirket af Mikkel van Grønningen, hvis arbejder ret hyppigt findes i jyske kirker. Rimeligvis er epitafiet over borgmester Anders Morsing udført af den samme mester. Af prædikestolens malerier er kun et, opstandelsesbilledet i det inderste felt, oprindelig og samtidig med denne; de øvrige er fra 1830'erne og skyldes sikkert en Thisted-maler C. A. F. Neve.
Prædikestolens latinske indskrift lyder i oversættelse:
"Gud dannede mennesket af støv af jorden og blæste livets ånde i hans næse." - 1. Mosebog 2,7.
"Gud Herren tog et af Adams ribben og byggede af det ribben, som han havde taget af mennesket, en mandinde." - 1. Mosebog 2,21-22.
"Se jomfruen bliver frugtsommelig og føder en søn, og hun kalder hans navn Immanuel." - Esaias 7,14.
"Se, du skal undfange og føde en søn, og du skal kalde hans navn Jesus." - Lucas 1,31.
"Han skal frelse sit folk fra deres synder" - Math. 1.21.
"Du har set til mig på Menneskers vis, du Gud Herren i det høje!" - 1. Krønikers Bog 17,17.
"Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket. Thi eder er en Frelser født, som er den Herre Kristus." - Lucas 2,10,11
"Af Dødsrigets vold vil jeg forløse dem, fra døden vil jeg genløse dem." - Hoseas 13,14
"Er os som hjemmet så kære; dejlige ting i dem er sagt"
Til venstre for alteret er ophængt en Ligsten, hvorpå der læses:
"Under dend Steen som ligger her ud for og nest norden op til Guds Alter hviler de gudfrygtige og salige Guds børn Povel Jacobsen forhen Raadmand i Tisted og Hustru Ingeborg Søe som var Madame Anne Søe hendes Fader sal(ig) Christen Søe Paulin fordum Raadmand udi Tisted hans Forældre, udi hvis huus hun i Ungdoms Aar er opfød og derfor til taknemligshedsminde lod opsætte denne Sten aar 1717 og der hos forærede til Tisted kircke førgetifve daler croner som skal udsettes paa rente kircken tilbeste til evig Tid, paa det de salige Guds børns døde been maa blive uomkast og niude i denne Grav rolig hvile til dend yderste Dag.
Til de efterlevende.
O: christen ven omkast os ey vor grav og steen Den roe du self begier, und og saa vore been"
I sideskibet findes bag ved et smukt smedejernsgitter, det Berregaardske gravkapel. I en gravhvælving under gulvet hviler Enevold Berregaard og Anne Søe tillige med flere medlemmer af slægten. Kisten, der står til venstre i gravkapellet, rummer støvet af Willum Berregaard (1759) til Burreby og Kjølbygård, sønnesøn af Enevold B. og Anne Søe. I kisten til højre gemmes støvet af Willum Berregaards sønnehustru Sophie Antonette Augusta Sehested (1787) tilmed et lille barn.
"Sluttet har der med os sin pagt han, som os Himmerig skænker."
På sideskibets nordvæg hænger et lille epitafium, hvorpå der står:
"Forkrænkeligheds Billede til Eftertanke for Forkrænkelige opsatt hos De Jordiske Levninger, som herunder hviler i Haab om uforkrænkelighed af i Livet Hæderlige og Vellærde nu hos Gud salige Klaus Kaspergaard Ursin, Hans Fader Velærværdige og høylærde Herr Claus Ursin Sognepræst til Thøese i Mors kalte Gud fra ham Hans første Barndom, da Hans Moder Margrethe Sophie Zitscher Siden i sit enlige Enke Sæde med megen Omsorg befordre Hans opdragelse ved at holde ham til Studeringer, Hvoraf hun ogsaa hafde den glæde som af eniste Søn, at han derude
Forfremmedes. Da Hand i sit 24. Aar hafde overstaaet de Academiske Examina, opholdte Hand sig siden hos sin Moder, hvor Hand tilligemed at være hende til Opmuntring anvendte Tiden paa at informere og at fortsætte sine Studeringer og som Hand hafde udvalgt sig det Theologiske Studium søgte hand ved at øve sig derudi at være baade sig selv og andre til opbyggelse udi Guds Kundskab. - Indtil det behagede Gud, som han her havde beskuet i Ordet som i et Spejl, efter Hand ved Troen havde aabenbaret sig selv for Ham ved en salig Død den 27. Juni 1765 at sætte Hans Siæl sin Herligheds beskuelse i Hans alders 28de aar For hvilken Salighed ogsaa Legemet som her er saaed Forkrænkelse, i Jesu aabenbarelse skal samles og ævindelig nyde.Hvilket Uforkrænkeligheds Haab vi opnaar om vi i Tide flyer den Forkrænkelighed, der er i verden ved Begiærlighed."
Den 3. Lysekrone i sideskibet angiver, at: "Herunder hviler Tolder Zitscher Min fader, Moder og Søn. Margarethe Sophie Sel Herrn Ursins Anno 1769."
Endelig har det sidste epitafium i sideskibet følgende indskrift:
"Den frome actbahre og velforneme Mand Thommas Grauersen barnfød her Thisted A. 1650 den 7 Juni Kommen Ægteskab 1677 den 21 Juno og levede kierlig sammen udi 22 Aar og døde hand her i Thisted Ao 1717 I hans Alders 62 Aar.
Desligeste hans Kiere hustru ærlig dyderig og gudfryctige Matrone Sal-Sidsels Christen Dotter barnfød Accersogn Ao 1630 den 12 May og og døde her i Thisted Ao 1699 d. 13 semptemb. udi hendes Alders 69 Aar. Ao. 1705 haver Tomas Grauersen til dette begrafelsessteds vedligeholdelse henlagt 100 Rixd. som efter hans og hans hustrus dødelige afgang Norringstoftsgaards eiere aarlig saa lenge Verden staar skal forrentes til tiisted Kierche."
Thomas Graursen, der boede Thisted og muligvis var farver, ejede Nordentoft, Sjørring sogn. Hans dødsår er efter kirkebogen 1712. Sidsel Christensdatter var hans første hustru.
"Fonten os minder om vor dåb"
I 1863 gennemgik kirkens indre en omfattende restaurering og forandring; således fjernedes de lukkede stole og pulpiturerne, hvoraf der fandtes 6, som spærrede for lyset og indsnævrede rummet. Hvælvingsribberne blev dekoreret, og nye kirkestole anbragt, samtidig med, at et varmeanlæg blev inslalleret. Koret var indtil da adskilt fra hovedskibet ved et højt gitterværk af træ tværs over kirken; en dør, hvorigennem man kom ind i koret, blev flyttet og anbragt som syddør; den bærer årstallet 1631.
"Altret om nadverens nåde"
Det svære tårn, der også i tidens løb har været underkastet forskellige forandringer, stammer som kirkeskibet fra o. 1500. Da kong Frederik d. 4. i 1705 besøgte Thisted, havde tidens tand således gnavet på det, at det var ved at falde ned, hvorfor den daværende præst i en poetisk henvendelse til kongen bad ham om at lade det reparere, et ønske kongen også imødekom det følgende år, hvorfor tårnet blev forsynet med følgende, nu forsvundne indskrift:
"Kong Hans, som Tistæd først besaae,Han lod det Spir opsette,Som Konning Friderich bød staaeOg hjalp igjen til rette.Ao. 1706.
Samtidig bekostede Biskop Bircherod i Aalborg en ny forgyldt vejrhane til tårnets spir."
Oppe i tårnet, der er i 3 etager, kommer man gennem en vindeltrappe i det nordøstlige hjørne med indgang udvendig fra. Tårnet ender med 4 gavle fra hvis sammenstødende tagrygge, der hæver sig et ottekantet spir med fløjstang. Tårnet og spiret har en højde af 45 m.
"Alt med Guds ord om tro og håb og om Guds kærligheds gåde"
Thisted Kirke har mange kunstgenstande og udsmykninger. Et af nyere dato er "Treenigheden" som står i Kirkens Våbenhus lavet af Jens Ingvard Hansen. Det blev skænket af håndværkere og rådgiver i forbindelse med kirkens store renovering 2012. Ligeledes er det bekendt, at relieffet hængende på den søndre tårnvæg blev sat op sommeren 2016 efter Preben Nørgaard Christensens død. Midlerne hertil blev indsamlet af kredsen rundt om kirkens kor, mange folk fra by og sogn samt samarbejdspartnere.
Jens Ingvard Hansen har gennem mange år arbejdet med skulpturer som selvstændig billedhugger. Han har udstillet overalt i landet også i udlandet. De fleste skulpturer er udført i de klassiske materialer bronze og granit, og det gennemgående tema er tanken om livet som en uendelig bevægelse.
“Siden jeg var barn, har jeg været optaget af at tegne og give ting form. De fleste af mine idéer opstår, mens jeg sidder med en blyant og et stykke papir – helt enkelt. Sådan har det altid været.”Jens Ingvard Hansen har gennem mange år arbejdet med skulpturer som selvstændig billedhugger. Han har udstillet overalt i landet også i udlandet. De fleste skulpturer er udført i de klassiske skulpturmaterialer bronze og granit, og det gennemgående tema er tanken om livet som en uendelig bevægelse.Det formmæssige udgangspunkt er ofte simple geometriske figurer, der via kontrasten mellem glatte og grove overflader og vridninger af skulpturen transformeres til nye former, eller som består af flere dele, der sættes sammen til en ny helhed.“Det har altid været vigtigt for mig at betragte naturen, og jeg er altid på jagt efter motiver som kan inspirere mig. Det er nok på mange måder summen af disse oplevelser, der kommer til udtryk i mine skulpturer.”
"Huset om ham, hvis ord består"
Thisted Kirke har mange kunstgenstande og udsmykninger. Et andet af kunstværk af nyere dato er "Forårssangens Oratorium" som et Relieffet er udført i koldætset kobber og messing som er på kirke skibets vestvæg lavet af Erland Knudssøn Madsen. Det blev skænket af første skænket af håndværkere og rådgiver i forbindelse med kirkens store renovering 2012. Ligeledes er det bekendt, at relieffet hængende på den søndre tårnvæg blev sat op sommeren 2016 efter Preben Nørgaard Christensens død. Midlerne hertil blev indsamlet af kredsen rundt om kirkens kor, mange folk fra by og sogn samt samarbejdspartnere.
Tankerne bag:
De irgrønne og mørke felter symboliserer koristerne stående mellem hinanden - de gyldne bånd musikken og sangen der strømmer ud og spreder sig i kirkerummet. De grønne og mørke felter symboliserer orgelpibernes dybe, majestætiske brusen og de gyldne bånd ekvilibrismen, fantasien og de lyse toners legende lethed. De irgrønne felter symboliserer løvskovens svagt mosgrønne stammer ved forårstide, hvor fuglesangen er på sit højeste i de lyse trækroner. De gyldne bånd skal således lede tankerne hen på fuglesangens polyfoni og livsbekræftende strofer.
Forårstemaet er samtidig et ”apropos” til tidspunktet for Prebens død - og til håbet, lyset og genopstandelsen.
"Kristus, i dag alt som i går"
Som Thisted kirke i dag fremtræder, er den resultatet af en lang række ombygninger og tilbygninger. Oprindelig har der på den nuværende kirkes plads stået en romansk granitkirke væsentlig af samme udseende som flere af egnens gamle landsbykirker, og fra denne gamle kirkebygning stammer de mange granitkvadre, sokkelsten og kvadre med figurer, der kan findes siddende spredt i kirkemuren. På sydsiden af kirkeskibet ses således en kvader, hvorpå der er indhugget et løbende dyr. Kvaderen er indsat i omvendt stilling, og på kirkens østgavl findes indmuret en række figursten, hvoraf en enkelt bærer et hoved. Om denne gamle kirkebygning kan det med sikkerhed siges, at den må være opført på Valdemar sejrs tid.
Rimeligvis på den tid, da byen blev købstad ca. 1500, har denne gamle kirke måttet vige pladsen for den nuværende kirkebygning, og denne antagelse stemmer for så vidt også overens med et gammelt sagn, der fortæller, at kong Hans har ladet kirken bygge. Bygningsstilen, i hvilken kirken er opført, er den gothiske, let kendelig på de høje, slanke og spidse buer, der findes overalt i kirkens vinduer, døre og hvælvinger.
Den næste forandring med kirkebygningen er foregået i slutningen af det 17. Århundrede, idet den nordre kirkevæg er blevet gennembrudt, således, at kun 4 piller af den er blevet stående tilbage og det nordre sideskib tilføjet.
Senere er kirkeskibet blevet forlænget mod øst med to hvælvingsfag, hvilket ses bl. a. på den udvendige gesims; men tiden for denne tilbygning kendes ikke med bestemthed.
I 1863 blev den sidste tilbygning foretaget, idet våbenhus og sakristi blev udvidede til dobbelt størrelse; samtidig fjernedes de gamle trævinduer i sydmuren og de nuværende blev indsat. Sideskibets vinduer er betydeligt mindre.
Selve kirkens bygningsmateriale består foruden af granit også af limstenskvadre, munkesten og almindelige gule sten, altså en broget blanding, der over alt er overhvidtet.
Kirkens skib og kor har tilsammen en længde af 40 m og en bredde af 11 m.
"Evig Guds Søn, vor genløser"
Indvielse af Dorphs Altertavle
Torsdag d. 14 Aug. 1890. Altertavlens Indvielse:
"I Eftermiddags Kl. 2 indviedes den smukke nye Altertavle i Thisted Kirke.''
Som det allerede vil være bekjendt er Alterbilledet malet af Dorph. Det fremstiller Jesus siddende ved Jakobs Brønd i Samtale med den samaritanske Kvinde, der ved Aftenstid er kommet for at hente Vand i sin Krukke. Jesus beder hende om en Drik Vand, og hun forbavses derover, da Jøderne ikke havde Samkvem med Samaritanerne. Jesus svarer da, at hvis hun kjendte den, hun talte til, da bad hun ham, og han vilde give hende Vand. Kvinden siger: Brønden er dyb, og du har Intet at drage op med, hvorfra har du da det levende Vand, mon du da er mere end vor Fader Jakob, som har givet os Brønden og selv har drukket deraf, og hans Børn og hans Kvæg.
Da svarer Jesus hende: "Hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igen, men hver som drikker af det Vand, som jeg vil give ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg vil give ham, skal blive i ham en Kilde af Vand, som opvækker til evigt Liv."
Vi se nu paa Alterbilledet Jesus siddende paa Stenen ved Siden af Brønden, sigende disse ord, medens Kvinden staar spændt lyttende og grundende over Jesu Ord, som hun endnu ikke forstaar.
Rammen omkring Billedet er en Rundbue, baaren af to store korinthiske Søjler og Øverst kronet af et Kors med en rig Anvendelse af Forgyldning, der staar fortrinligt mod Egetræets narturlige Farve. Den er tegnet af Arkitekt Uldall og udført i Snedker Kirkegaards Værksted her i Byen, og det væsentligste af Arbejdet er udført af Snedkersvend Knakkergaard, medens Korset er udført af Lærling Carl Rohde.
Under Billedet staar de ovenfor fremhævede Ord af Jesus med forgyldt Skrift. Denne, tillige med det øvrige Forgylderarbejde er udført af Malermester Gjørup og særlig af Malersvend Madsen, der tillige har udført Dekorationsarbejdet i Koret.
Den gamle Altertavle vil blive anbragt i sin oprindelige Skikkelse i Taarnet i det store Rum bagved orglet, og sammesteds er et af Træ udskaaret legemsstort Billede af den korsfæstede Christus bleven ophængt. Det fandtes under Altergulvet og blev paa Foranledning af Klokker Riis optaget og anbragt paa sin nuværende Plads.
En heldig Forandring i Koret er samtidig foretaget, idet den store Lysekrone, som tidligere hang over Døbefonden, og som vilde dække den smukke Altertavle altfor meget, er bleven hængt længere ned i Kirken, og istedet for den, vil der blive anbragt en stor Kandelaber på hver Side af Alteret.
Vor iforvejen smukke og tiltalende Kirke er derved bleven endnu langt skjønnere, saa alle Menighedens Medlemmer maa være Kirkeinspektionen takskyldige, fordi den paa en saa smuk Maade har faaet denne længe ønskede Forandring gennemført, og det hele Arrangement gjør den tekniske Leder af Arbejdet, Arkitekt Uldall megen Ære.
Ved Indvielsen af den nye Altertavle var Kirken aldeles fyldt. Indvielsestalen blev under Provst Rohdes vedvarende Sygdom holdt af Pastor Leth.
Anton Laurids Johannes Dorph
Dorph, Anton Laurids Johannes (15.2. 1831 – 12.1.1914), Maler. F. i Horsens. Forældre: Rektor N. V. D. og Hustru. Begavet med afgjort Tegnetalent begyndte D. at søge Undervisning hos Habbe, C. Dahl og fra 1846 på Akademiet og i Eckersbergs Atelier; derefter arbejdede han 1849-50 under Marstrand.
Begyndte 1850 at udstille, var 1854 i Norditalien og i Paris, hvor han lærte af Couture, rejste atter 1859-61 udenlands med Akademiets Støtte. Han var efterhånden blevet kendt og søgt som Portrætmaler; 1852 vandt Billedet af Seminarieforstander J. Jensen (Frederiksborg) megen Anerkendelse, og hans Portræt af C. N. Rosenkilde (Kgl. Teater) vakte stærkt Bifald. Hans Opfattelse af Modellerne er dog ofte noget konventionel og upersonlig.
Også som Genremaler fik D. et stort og købedygtigt Publikum; hans Folkelivsbilleder af Fiskere er ved deres rolige Holdning, blide Idyl og gennemarbejdede Form blevet meget populære.
En anden Specialitet havde D. i Altertavlemaleriet. Hans Billeder er smukke, akademiske Malerier i ulastelig Fremtræden, men af et lidet kræsent Farvevalg („Jesus hos Martha og Marie" (Stefanskirken), ”Kristus lader de små Børn komme til sig" (Holmens Kirke)) og ret overfladiske i Følelsen; men de vandt en mægtig Popularitet og ses i Reproduktioner overalt.
D. hørte til den gamle Skole og besad stor malerisk Færdighed og Respekt for sin Kunst, men hans personlige Særpræg var ikke umiskendeligt. Han hørte til Carl Blochs Generation og sidestilledes stundom, dog næppe med Rette, med denne Kunstner, hvis rige Ånd han på ingen Måde kunde komme på Højde med; hans Anseelse var dog betydelig. 1871 blev han Akademimedlem. D. i Kbh. - Gift 1866 Christine Louise D.
"Give da Gud, at hvor vi bo"
I 1863 gennemgik kirkens indre en omfattende restaurering og forandring; således fjernedes de lukkede stole og pulpiturerne, hvoraf der fandtes 6, som spærrede for lyset og indsnævrede rummet. Orgelet blev anbragt på et pulpitur i hovedskibets nordlige ende, hvælvingsribberne dekoreredes, og nye kirkestole blev opsat, samtidig med, at et varmeanlæg blev installeret. Koret var endvidere adskilt fra hovedskibet ved et højt gitterværk af træ tværs over kirken; den dør, hvorigennem man kom ind i koret, blev anbragt som syddør, den bærer årstallet 1631.
"Altid, når klokkerne ringe, folket forsamles i Jesu tro der, hvor det plejed at klinge"
Efter restaureringen i 1970’erne fremstår kirkerummet i Thisted Kirke lyst og venligt.
Ved restaureringen i 2012 fik kirkerummet nye farver på bænke og hynder. De gamle nummertavler blev udskiftet med digitale tavler, som kan anvendes på forskellige måder og til forskellige formål.
I koret er der kommet nye stole, som understøtter rummets funktion og udtryk.
Højt i korbuen hænger det gamle krucifiks, som er et snitværk fra omkring 1475. Det er den knap to meter høje Kristusfigur, der er den oprindelige del af krucifikset. I 1880 blev figuren fundet under korgulvet og senere ophængt på et nyt korstræ i tårnrummet. I forbindelse med restaureringen i 1970’erne fik krucifikset sin nuværende fremtrædende plads i korbuen, hvor det er med til at definere hele kirkerummet.
Under krucifikset står ordene:
"Han blev såret for vor brøde." - Esajas 53
"Verden vel ej, men I mig ser, alt, hvad jeg siger, se, det sker; fred være med eder alle!"
Indskriften lyder:
"Anno 1597 den 25 Juli hensov i Herren salig Anders Morsing, som var borgmester i Thisted. Anno 1556 den 12. Oktbr. hensov i Herren salig Ana Ibsdatter, salig Anders Morsings første hustru. Anno 1577 den 10. Januar hensov i Herren salig Ana Masdatter salig Anders Morsings 2. hustru. Herren er med alle dem, som ham paakalde."
I 1579 nævnes Anders Morsing som borgmester.
