Klokkespillet
Forhistorie
Det var et stort ønske for Grethe og Jørgen Bornerup at Thisted skulle have et klokkespil til at sende smuk musik ud over byen, desværre opnåede ingen af dem at opleve projektets færdiggørelse, idet Grethe Bornerup døde i 1998 og Jørgen Bornerup i 2001.Grethe og Jørgen Bornerup var begge meget glade for musik, og kom ofte i kirken både til gudstjenester og koncerter, og bl.a. på denne baggrund opstod ideen om at Thisted Kirke skulle have et klokkespil.
De første kontakter til menighedsrådet kom via den lokale kulturelle ildsjæl landinspektør Poul Boe allerede i 1988, der på vegne af en anonym person i byen, kunne tilbyde kirken en pæn sum penge som startkapital til etablering af et klokkespil i kirkens tårn.
Kirkens 2. klokke skulle der også træffes nogle beslutninger omkring. Sennels Kirkes menighedsråd havde fundet rimeligt overbevisende kilder der kunne dokumentere at denne klokke fra 1493 oprindeligt var støbt til Sennels Kirke, men af uforklarlige årsager var havnet i Thisted Kirkes tårn.
En nok ikke helt sandfærdig historie der kunne forklare at klokken havnede i Thisted fortæller at der var krig i landet, og de gode Sennels borgere ønskede at skjule klokken for fjenden. Derfor blev klokken læsset på en vogn, og to Sennels borgere drog af sted for at finde et sted at skjule deres kostbare klokke. Første stop var Thisted hvor de desværre på Kroen i Vestergade, fik for meget at drikke, og glemte alt om klokken, indtil de næste dag kunne konstatere at den var forsvundet, og at den efter et stykke tid blev fundet hængende i Thisted Kirkes tårn.
Sennels Kirke ønskede nu flere hundrede år senere denne klokke tilbage og ville som betaling skænke Thisted Kirke en ny klokke.
Det sidste problem ved etableringen af klokkespillet, var økonomien, idet menighedsrådet ikke havde mulighed for at finde de midler der skulle lægges til den donerede sum, for at kunne realisere projektet.
I 1989 dør den dynamiske og energiske Poul Boe, og med ham også klokkespilsprojektet, næsten da.
Jørgen Bornerup havde indtil da ønsket at være anonym, men efter et stykke tid tog han kontakt bl.a til undertegnede, for at høre om man kunne forvente at projektet blev en realitet.
Men ikke desto mindre håbede vi på at det blev muligt på et tidspunkt, og da vi i 1996 skulle have de to nye ringeklokker, blev disse støbt således de kunne danne fundamentet i et klokkespil.
De to nye ringeklokker blev støbt hos Pierre Paccard i Frankrig. Paccards klokker blev valgt på grund af deres smukke runde og grundtonerige klang.
I 1998 dør Grethe Bornerup pludseligt på en ferierejse, og efter hendes begravelse, ønskede Jørgen Bornerup at sætte et minde over Grethe Bornerup.
Derfor tog han selv kontakt til Firmaet Thubalka i Vejle, og bad om et tilbud på etablering af et klokkespil på 24 klokker til Thisted kirke, hvor de to eksisterende klokker skulle danne fundamentet i klokkespillet.
Og i maj 1999 modtog menighedsrådet et færdigt projekt, fuldt finansieret af Grethe og Jørgen P. Bornerups fond.
Så tog tingene for alvor fart og i september måned 2001 var jeg med bistand fra fonden, sammen med den daværende klokkekonsulent Erik Kure, i Anecy i Frankrig for at teste de færdigstøbte klokker. Efter et par justeringer kunne Erik Kure i april 2002 godkende klokkerne.
Desværre nåede Jørgen Bornerup ikke at opleve færdiggørelsen af klokkespillet inden han døde i 2000, men havde på dette tidspunkt sørget for at alle praktiske detaljer var på plads, således at klokkespillet kunne blive en realitet.
Udklip fra organist Preben Nørgaard Christensens tale ved indvielsen Søndag den 22. december 2002
Efter mange års forarbejde er et mål nået, Thisted Kirke og by har fået sit klokkespil, doneret af Grethe og Jørgen P. Bornerups fond.
Det var et stort ønske for Grethe og Jørgen Bornerup at Thisted skulle have et klokkespil til at sende smuk musik ud over byen, desværre opnåede ingen af dem at opleve projektets færdiggørelse, idet Grethe Bornerup døde i 1998 og Jørgen Bornerup i 2001.
Grethe og Jørgen Bornerup var begge meget glade for musik, og kom ofte i kirken både til gudstjenester og koncerter, og bl.a. på denne baggrund opstod ideen om at Thisted Kirke skulle have et klokkespil.
De første kontakter til menighedsrådet kom via landinspektør Poul Boe allerede i 1988, der på vegne af en anonym person i byen, kunne tilbyde kirken en pæn sum penge som startkapital til etablering af et klokkespil i kirkens tårn.
Dette medførte at kirkeministeriets klokkekonsulent Bent Gammeltoft Hansen blev hidkaldt, for at vurdere mulighederne i kirkens tårn for etablering af et klokkespil.
Og i sensommeren 1988 besøgte Gammeltoft Hansen kirken, og hans smittende engagement for sagen overbeviste alle deltagere i mødet, Menighedsrådets formand Louise Krøyer, Poul Boe, Kordegn Wagner Fonseca og undertegnede om at kirkens tårn og placering midt i byen, med parken omkring kirken og en placering tæt ved vandet, var det ideelle sted at bygge et klokkespil.
Vi blev præsenteret for mange ideer, af Gammeltoft Hansen, men før vi kunne komme videre var det nødvendigt først at arbejde for at løse diverse eksisterende problemer med vores ringeklokker.
Det viste sig nemlig at kirkens dybeste ringeklokke var i en så dårlig forfatning at Gammeltoft Hansen kasserede den, hvilket jeg var meget glad for, eftersom dens temmelig mangelfulde klang ikke just var værdig til at kalde til bøn og kirke, og vel bedst kunne sammenlignes med den lyd der opstår hvis man slår på en zinkbalje.
Vores klokke 2 skulle der også træffes nogle beslutninger omkring. Sennels Kirkes menighedsråd havde fundet rimeligt overbevisende kilder der kunne dokumentere at denne klokke fra 1493 oprindeligt var støbt til Sennels Kirke, men af uforklarlige årsager var havnet i Thisted Kirkes tårn.
En nok ikke helt sandfærdig historie der kunne forklare at klokken havnede i Thisted fortæller at der var krig i landet, og de gode Sennels borgere ønskede at skjule klokken for fjenden. Derfor blev klokken læsset på en vogn, og to Sennels borgere drog af sted for at finde et sted at skjule deres kostbare klokke. Første stop var Thisted hvor de desværre på Kroen i Vestergade, fik for meget at drikke, og glemte alt om klokken, indtil de næste dag kunne konstatere at den var forsvundet, og at den efter set stykke tid blev fundet hængende i Thisted kirkes tårn.
Sennels Kirke ønskede nu flere hundrede år senere denne klokke tilbage og ville som betaling skænke Thisted Kirke en ny klokke.
Det sidste problem ved etableringen af klokkespillet, var økonomien, idet menighedsrådet ikke havde mulighed for at finde de midler der skulle lægges til den donerede sum, for at kunne realisere projektet
I 1989 dør den dynamiske og energiske Poul Boe, og med ham også klokkespilsprojektet, næsten da.
Jørgen Bornerup havde indtil da ønsket at være anonym, men efter et stykke tid tog han kontakt bl.a til undertegnede, for at høre om man kunne forvente at projektet blev en realitet.
Desværre måtte vi skuffe ham idet vi ikke kunne rejse de resterende midler.
Men ikke desto mindre håbede vi på at det blev muligt på et tidspunkt, og da vi i 1996 skulle have de to nye ringeklokker, blev disse støbt således de kunne danne fundamentet i et klokkespil.
De to nye ringeklokker støbt hos Pierre Paccard i Frankrig. Paccards klokker blev valgt på grund af deres smukke runde og grundtonerige klang.
I 1998 dør Grethe Bornerup pludseligt på en ferierejse, og efter hendes begravelse, ønskede Jørgen Bornerup at sætte et minde over Grethe Bornerup.
Derfor tog han selv kontakt til Firmaet Thubalka i Vejle, og bad om et tilbud på etablering af et klokkespil på 24 klokker til Thisted Kirke, hvor de to eksisterende klokker skulle danne fundamentet i klokkespillet.
Og i maj 1999 modtog menighedsrådet et færdigt projekt, fuldt finansieret af Grethe og Jørgen P. Bornerups fond.
Spillet styres fra en computer placeret i tårnrummet bag orglet, og herfra kan man enten spille direkte på klokkerne, eller programmere computeren til at få klokkerne til at spille på udvalgte tidspunkter.
Thisted Kirkes klokkespil
Decmeber 2002
Klokkespillet er skænket af Grethe og Jørgen P. Bornerups fond
Efter mange års forarbejde kan Thisted bys borgere dagligt nyde musik fra Thisted Kirkes tårn. Byen og kirken har af Grethe og Jørgen P. Bornerups fond fået skænket en fornem gave, et klokkespil på 24 klokker, støbt på klokkestøberiet Pierre Paccard i Frankrig.
Det havde i mange år været et stort ønske for nu afdøde tømmerhandler Jørgen P. Bornerup at Thisted Kirkes Tårn skulle have et klokkespil, og da hans kone døde, besluttede han bl.a. at sætte et minde over Grethe Bornerup.
Desværre nåede Jørgen Bornerup ikke at opleve færdiggørelsen af klokkespillet inden han døde i 2000, men havde på dette tidspunkt sørget for at alle praktiske detaljer var på plads, således klokkespillet kunne blive en realitet.
Klokkerne kan styres fra en computer der vil kunne programmeres til at få klokkerne til at spille melodier tilpasset efter kirkeåret og årstiden, et ønskeligt antal gange om dagen.
Søndag den 22. december kl. 10 2002 forestod Biskop Søren Lodberg Hvas, den officielle indvielse af klokkespillet ved en festgudstjeneste i Thisted Kirke.
December 2012
I december 2009 blev der taget et vigtigt skridt mod at realisere ønsket om at udbygge Thisted Kirkes klokkespil. Bestyrelsen for Grethe & Jørgen P. Bornerups Fond meddelte, at fonden ønskede at finansiere en færdiggørelse af klokkespillet, så det kunne udbygges fra 24 til 48 klokker og dermed blive et koncertklokkespil.
Allerede ved godkendelsen af det oprindelige klokkespil havde Kirkeministeriets klokkekonsulent fremhævet de særdeles gode lytteforhold omkring kirken og vurderet, at der var grundlag for at udbygge instrumentet til 48 klokker. En sådan udbygning ville give Thisted et koncertinstrument, der kunne måle sig med nogle af de bedste i Europa.
De nye klokker blev støbt på klokkestøberiet Paccard i Frankrig. I juni 2012 besøgte repræsentanter fra Thisted Kirke sammen med Kirkeministeriets klokkekonsulent Per Rasmus Møller støberiet for at afprøve de færdigstøbte klokker. Klokkerne blev vurderet til at være velafstemte og af meget høj kvalitet.
I sin godkendelseserklæring skrev Per Rasmus Møller blandt andet, at de nye klokker havde en kvalitet, der fuldt ud levede op til det høje niveau, som havde gjort Danmark kendt for nogle af verdens smukkest klingende klokkespil. Han vurderede samtidig, at de nye klokker sammen med de eksisterende klokker og de gode lytteforhold ville give Thisted et unikt koncertklokkespil, der kunne tåle sammenligning med de bedste i Nordeuropa.
Ud over de 24 nye klokker blev klokkespillet forsynet med et stokklaviatur, som blev placeret i en kabine i tårnet under klokkerne. Herfra kunne klokkespillet betjenes manuelt, hvilket gjorde det muligt at spille egentlige koncerter på instrumentet.
Udbygningen gav samtidig nye muligheder for at bruge klokkespillet aktivt i musiklivet. De gode lytteforhold omkring kirken gav optimale betingelser for klangen, og nærheden til Vestervig Kirkemusikskole gav mulighed for også at tænke instrumentet ind i undervisning og uddannelse af kommende klokkenister.
Da det ikke var muligt at øve direkte på klokkespillet uden at lade musikken klinge ud over byen, blev der desuden anskaffet et øvestokklaviatur. Det blev bygget i Holland af Reinold van Zijl og gjorde det muligt for klokkenisten at forberede og øve sit program, inden det blev spillet på de rigtige klokker.
Efter flere års arbejde blev det udbyggede klokkespil indviet lørdag den 15. december 2012. Det var dermed blevet til et koncertklokkespil med 48 klokker – et markant musikalsk instrument, som kunne være med til at sende klokkespillets klange ud over Thisted og samtidig indgå i kirkens koncerter og øvrige musikliv.
Indvielsen fandt sted på Jørgen Bornerups fødselsdag og blev således også en særlig markering af det ønske og den vision, som havde været med til at gøre klokkespillet i Thisted til virkelighed.
Klokkespillet er i skrivende stund ved at blive monteret og indvies lørdag den 15. december 2012 kl. 16, på Jørgen Bornerups fødselsdag.
