Korets Liv
"Giv mig, Gud, en salmetunge, så for dig jeg ret kan sjunge højt og lydelig, så jeg føle kan med glæde: sødt det er om dig at kvæde uden skrømt og svig!"
Sangen har vinger
Der har gennem årene været en næsten helt fast tradition for, at koret tager udenlands hvert andet år. Indtil nu har disse ture ført koret rundt til mange egne i verden: USA, England, Norge, Tyskland, Frankrig og Australien.
Formålet med disse ture er flersidig:
Socialt - at drengene kommer til at være tæt sammen i en længere periode og klare mange praktiske ting sammen.
Kormæssigt - at drengene lærer en masse ved at øve massivt op til en turné, og ligeledes undervejs - alt sammen for at kunne yde maksimalt til koncerterne.
Belønningen - på turen bruges alle de penge som koret tjener på dets koncerter gennem året. Der er typisk mere end kr. 100.000 på kontoen.
Desuden nyder korets udenlandsrejser stor opbakning fra fonde, det lokale erhvervsliv og borgere i Thisted. Uden denne støtte ville rejserne ikke være mulige.
"Himlene din glans forkynde, lad hver morgen mig begynde dagen med din pris!"
10 oktober: På bustur til Hoek van Holland
Det er mørkt og regnfuldt. Vi udvælger os et sæde i Hanstholm Turistfarts bus på havnen i Thisted. Hér skal vi tilbringe de næste mange timer. Vi er ikke ligefrem veludhvilede og friske, men stemningen er god og forventningsfuld denne torsdag morgen klokken 04:45. Der er stille de første timer ned gennem landet – Vi forsøger at forlænge den alt for korte nattesøvn. Da vi passerer grænsen stiger duften fra det friske morgenbrød op i vore næsebor. Vi sender taknemmelige og varme tanker til ”Munkens Bageri”, mens vi indtager den dejlige morgenbuffet stående ved det medbragte klapbord på en resteplads nær Padborg. Da vi igen slår os ned på vores nu ”faste pladser” i bussen, står regnen ned i stænger. ”Vorherre er med os” – Vi er jo på rejse med kirkekoret…
Turen er veltilrettelagt. Nina har snittet, hakket og pakket til både frokosten nær Bremen og aftensmaden ved Utrecht. Vi holder kun korte pauser, så køre-hviletidsreglerne overholdes og maverne fyldes til det næste stræk gennem Tyskland og Holland. Vi ankommer i god tid til at gå ombord på Stena Lines færge i Hoek Van Holland. Vi er trætte – De yngste går hurtigt til ro i deres køjer, mens en enkelt godnatøl får rejsefeberen til at falde, hos dem der er gamle nok til stout.
"Og når aftenklokken ringer, lad min sang på lærkevinger stige ligervis!"
Det var helt sikkert, sagde vi til hinanden eftersommeren 2016, og planlægningen gik i gang vel vidende, at det var i den 11. time. Kontakter blev (gen)opdyrket, rejsemål fastlagt, budget udregnet og fondsansøgninger blev sendt afsted.
Mirakuløst nåede tingene at falde på plads, og en meget tidlig morgen i slutningen af juni mødtes koret sammen med ledsagende forældre med Svend Ole og Niels i Thisted Havn som sædvanligt; blot var rejsemålet denne gang noget længere væk end Aalborg!
"Aldrig noksom dig kan love mand på mark og fugl i skove for din miskundhed; lige god i ny og næde gør du, os til gavn og glæde, mer end engle ved."
Fredag d. 28. juni - Afrejse
Efter en lang og spændende rejse fra Aalborg til København og via London (Heathrow, hvor vi så de enorme fly Airbus 380) ankom vi til Miami, hvor alle fik bagage og vi blev indkvarteret på det dejlige hotel, Hilton Miami Downtown.
Miami - søndag d. 30. juni
Vi har nu været i Miami i 2 dage. Vejret er fantastisk, hotel Hilton er super, morgenmaden lækker, vandet er lyseblåt og Thisted drenge- og mandskor har allerede betaget amerikanerne ved en gudstjeneste i morges. Alt i alt må vi sige, at det går ufatteligt godt - hvis vi altså lige ser bort fra, at Kim var ved at blive spist af et meget farligt....... Egern og at 16-foden på orgelet ikke er vellidt af Preben - så går det faktisk godt.
I går var vi i Everglades National Park og fik set alligatorer og sejlet i sumpen med en airboat med udsigt til både skildpadder, fugle og alligatorer, som vi fik set flere af til det efterfølgende show - meget fascinerende. Mange af drengene kan nu prale af at have holdt en vaskeægte alligator - og vi har talt efter, alle er her endnu!! Alligatorer blev udskiftet med babes og strandløver på Miami Beach - selv manequinerne i vinduerne havde et brystparti udover det sædvanlige. Der blev kigget!! og soppet i vandkanten og i havneområdet spærrede drengene øjnene op, da to biler kom "kørende" henover vandet - et meget pudsigt syn, som blev diskuteret ivrigt - hvordan kunne dette lade sig gøre? Generelt er bilerne her store og flotte - Ferrari, Porsche, Lamborghini, Cadillac og Chevrolet som udløser jubelskrig og misundelige blikke fra drenge, unge og lidt ældre mænd!
I dag er dagen begyndt med gudstjeneste i Trinity Cathedral. Akustikken i kirken er helt fantastisk og hele seancen var meget bevægende og smuk. Der var i gudstjenesten mange ritualer, hvor mange fra menigheden var involveret - hele rummet blev brugt og da koret sang "Festival Te Deum" var der flere, der mente, at der skulle klappes. Undertegnede måtte flere gange finde lommetørklædet frem og hele stemningen var meget hjertelig og vedkommende. Koret blev, ved den efterfølgende sammenkomst i kirkecenteret, rost til skyerne og ord som amazing og incredible blev flittigt brugt. En af korlederne fra kirken sagde, at end ikke et kor fra Amerika kunne synge med samme indlevelse i den amerikanske kirkemusik, som vores kor. Vi har tilmed fået nogle meget hjemmestrikkede tophuer med kvast til brug i det meget kolde Danmark - meget sødt tænkt - spændende om de bliver brugt!! Nu glæder vi os rigtig meget til koncerten i aften.
Lige nu slapper vi af, så vi kan være klar til aftenens højdepunkt - der er blevet brugt kræfter på at svømme i poolen og de "store" er gode til at lege med de mindre - måske synes de i virkeligheden, at det er mindst ligeså sjovt som drengene.
Undskyld, at vi ikke skriver så tit, men tiden er knap og oplevelserne er mange - vi vil forsøge at være mere opdaterende i fremtiden.
Miami - søndag d. 30. juni koncerten i Trinity Chrystal cathedral
Aftenens koncert forløb lige så fantastisk som gudstjenesten og alle var dybt begejstrede. Drengene fik nærmest ikke lov til at forlade scenen pga.klapsalver og bravo- udråb. " Oh my God," lød der en kvindestemme bag mig, da koncerten kulminerede med "Hallelujah".
Efterfølgende var der en reception i kirkecenteret med buffet , bestående af bl.a. sild på knækbrød ,små frikadeller( Malthe slog rekord og spiste 15!), pizza og kagebord. Drengene blev rost til skyerne af de fremmødte, og Mikkel, Rasmus og Nicolaj underholdte receptionsgæsterne med smuk klavermusik. Stemningen var god, drengene glade og Preben var så højt en eftertragtet samtalepartner, at han ikke kunne få tid til at nyde maden og skulle lige runde Burger King på vej hjem.
Hjemme på hotellet kunne drengene og de unge mænd benytte hotellets pool eller motionscenter - alt imens Preben og Kim tog en taxa til den lokale politistation for at anmelde tyveriet af Kims telefon og pung. Betjenten var så glad for deres besøg at de efterfølgende blev kørt hjem i en patruljevogn ;-)
Vi nød alle aftenens sidste timer ved poolen. Der blev arrangeret synkronhop i vandet og brydekampe på hinandens skuldre...Det er i de minutter, hvor alle korister nyder hinandens selskab og grænsen mellem de mindste sopraner og herrestemmer pludselig forsvinder, hvor turen får en værdi af en hel anden dimension.
Vi glæder os til dagen i morgen...
Key West - mandag d. 1. juli
Efter en dejlig morgenmad og farvel til det fremragende hotel Hilton , gik 4 timers buskørsel på Florida Keys- en øgruppe på sydspidsen af Florida, som hænger sammen som perler på en snor ved hjælp af 43 broer. På den ene side af vejen har man udsigt til Den Mexikanske golf, på den anden Atlanterhavet, så tiden gik med at nyde den flotte udsigt og slappe af.
Ved endestationen- byen Key West- mødte Casa Marina Waldorf Hotel os med den vildeste udsigt til en hvid sandstrand med kokos palmer. Her kunne vi sagtens tilbringe en hel uge! Vi nød en lækker frokost midt på byens hovedgade -Duval Street - og ingen gik sultne tilbage til hotellet. På bagsiden af menukortet stod der skrevet, at restauranten ikke ville påtage sig ansvaret for, at folk ville tage på, hvis de spiste op! Portionerne her i USA er nemlig så store, så ingen af jer, forældre, skal frygte, at jeres børn sulter på turen.
Beskrivelse af dagens musikalske præstation i Sct.Paul's Episcopal Church vil være gentagelse af tidligere koncerts beskrivelse- selfølgelig var koncerten helt fantastisk og amerikanerne var ellevilde med vores drenge. Denne gang skilte publikum sig dog ud med lidt anderledes tilskuergruppe- unge smukke piger, som flokkedes rund om de flotte unge herrer i jakkesæt- der blev taget billeder og hyggesnakket i lang tid foran kirken...
Menigheden havde været så venlige at byde os på en dejlig aftensmad- hjemmelavet lasagne og frugtkage. Trætte og mætte tilbragte vi aftenen ved hotellets swimmingpool med leg og hygge, direkte ud til palmestranden. Selv Preben havde tid til at slappe af på poolkanten med en lille drink. Et par sopraner blev dog enormt skuffede over, at de ikke måtte nattebade i havet og skrækhistorier om hvide hajer kunne ikke skræmme Benjamin.
Key West - Orlando - Tirsdag d. 2. juli
Korets rejsekonto fik et stort indhug fra morgenen, for at vi kunne få lov til at nyde den lækreste morgenmad med bl.a. citrus smoothies, hjemmebagte vafler, den lækreste havregrød, egenkomponeret omelet og frisk frugt (vi behøver ikke nævne scramblet eggs, bacon, pølser, yoghurt med friske hindbær mv., som er "standard") på stranden af vores luksushotel.
Herefter var det igen tid til afslapning ved poolen inden sightseeing i Key West, hvor vi bl.a. besøgte USA's sydligste punkt og Ernest Hemingways hus og museum. Museet bød på noget for enhver - litteraturinteresserede fik lov til opleve den autentiske atmosfære, som Hemingway boede i, mens sopranerne var mere optagede af de mange 6 -kloede katte, som forfatteren elskede højt. Faktisk havde han på eget initiativ stiftet en fond, som den dag i dag beskytter den sjældne katteart.
Efter et farvel til Key West gik turen igen nordpå hele 500 km mod Orlando. Det blev dog til et kort stop i God Shepherd Tequesta kirke på vejen. Kirkegængere, med danske rødder, har først fornyligt hørt om korets turne og var meget ked af at gå glip af at møde det fantastiske kor fra Danmark. Vi stoppede derfor for at se kirken og gav smagsprøver på turneens repertoire til de fremmødte. Korets viste sig at være endnu bedre end sit rygte - selv et orkester med 70 medlemmer og blæseinstrumenter kunne efter sigende ikke fylde kirkerummet med så meget musik tidligere. Derfor fik vi en meget hjertelig invitation til at besøge menigheden i længere tid med privat indkvartering på næste turne til USA.
Sent om aftenen ankom vi til forlystelsesbyen Orlando med stor forventninger til de kommende dage.
Onsdag d. 3. juli - Universal Studios Orlando
Tidligt stod vi op, da dagen skulle bruges- hvert minut talte. Vi skulle nemlig afsted til Universal Orlando, bestående af hele 2 parker, med bl.a. det berømte Harry Potter land, Jurassic park og Cartoon Network.
Heldigvis bød parken på lidt af hvert- både til de meget forsigtige og vist nok også ret nervøse forældre og de noget mere modige og seje sopraner, mandsstemmer og Preben.
Vejrguderne var desværre ikke med os- meget af tiden regnede det meget kraftigt. Vi forsøgte dog at få det bedste ud af det. Der blev hygget, beundret, grinet, grædt ! og skreget dagen langt, nogle har afprøvet deres grænser, mens andre brugte tiden på at holde øje med de vilde sopraner.
Harry Potter land var en fantastisk oplevelse for de mange fans i koret. Vi gik igennem en tro kopi af Hogsmead med små huse med skrå tage dækket af sne og ind på Hogwarts slot, som betagede alle med autentisk stemning fra bøgerne og filmene. Turen endte med et virtuelt "ride" på slottet med høje fald , flugten fra dementorer og uhyggelige kryb. Mange sopraner kommer hjem med en vaskeægte tryllestav- så pas på!
Efter at vi har fået blod på tanden, kom turen for nogle til det meget vilde - The Incredible Hulk, Dr.Drooms fearfall, Dragon Challenge og Hollywood Rip Ride Rockit.
Andre nød de mere stille "rides" , 4D - tegnefilm og slentrede rund i Studios og nød stemningen og lækkerierne.
I en af forlystelserne, The Disaster, var nogle af os med til at lave en katastrofefilm. Vi kan med glæde meddele, at koret har fået en ægte filmstjerne- Githa blev castet til rollen som en haveglad dame. Ingen kunne dog forudse, at hendes liv skulle ende brat med et lynnedslag, hvor hun på et sekund blev omdannet til et skellet!
Dagen endte med et flot farverigt fyrværkeri over Universal Studios sø.
Ingen havde problemer med at falde i søvn den aften.
Torsdag d. 4. juli - Disney Magic Kingdom
This is the day' hvor fire mænd for 237 år siden valgte, at skrive under på et stykke papir der senere skulle blive kendt som Uafhængighedserklæringen.
Samtidigt var det også dagen, hvor vi skulle i Disneyland. Vi begyndte dagen i en shuttlebus til 'Magic Kingdom' som er navnet på selve Disneyparken i Florida. Her er der nemlig ikke kun 1 park som der ellers er i f.eks. Paris - her er der 5!
Da vi ankom til parken og havde gennemført billetkøbet, delte vi os ind i store og små grupper og gik så ellers igang med at fornøje os med diverse rides!
Dog slog det os hurtigt, at det ikke kun var os, der ville fejre 4. juli i Disneyland - parken var proppet med folk fra alle verdensdele og i særdeleshed amerikanere, der havde udsmykket sig kreativt med T-shirts, der f.eks. sagde: 'America - home of the free' o.lign.
Men det skulle ikke holde os tilbage fra at prøve Splash Mountain, Space Mountain, Buzz Lightyear spaceranger spin, Mad Tea cups, Tomorrowland Speedway, Big Thunder railroad og meget andet!
Kø-tiderne var selvfølgelig enorme, men i Disneyland parkerne har man opfundet et smart system der hedder 'Fastpass', der gør det muligt at trække en billet til en forlystelse og så komme tilbage til forlystelsen på det tidspunkt der står på billetten. Dermed sparer man selv en masse tid og køerne bliver også kortere - wup wup!
Kl. 21 havde Disney planlagt et enormt fyrværkeri i ægte amerikansk stil; ALT var større end man nogensinde kunne forestille sig at se i DK, med både guldregn, hjerter og stjerner. Den kvarterlange 'himmelsymfoni' endte i en oplyst himmel som var det dagslys - helt fantastisk!
Derefter kæmpede vi os igennem menneskemængderne for at komme hen til vores shuttlebus. Ved Parkeringspladsen mødtes vi igen med de andre fra gruppen og i den nogle MEGET trætte drenge; godt at se de også har haft en skøn 4. juli med masser af oplevelser.
St. Augustine - Fredag d. 5. juli
Vi var på bustur igen- denne gang 2 timers kørsel nordpå til USA's ældste europæiske bosættelse, byen St.Augustine. Det var lammende stilhed i bussen hele vejen derop- dels fordi, at drengene var trætte efter 2 dage i hæsblæsende fart i forlystelses parkerne, dels pga., at flere korister var smittede med en virus infektion. Den, som var angrebet mest, var desværre Preben, men han var urokkelig - feber eller ej - koncerten skulle gennemføres!
St. Augustine blev grundlagt af spanierne i 1565, og byen har bevaret sin sydeuropæiske charme. Den gamle by mødte os med et dejligt solskin. Vi gik på sightseeing i de hyggelige smalle gader i det gamle historiske centrum og nød den stemning, som var helt anderledes afslappet end i de andre byer, vi har besøgt på turen. Der blev tid til både shopping og til en stor isvaffel inden koncerten i Cathedral of St. Augustine.
Kirken var stuvende fyldt med mennesker og akustikken var helt fantastisk. Koncerten var en kæmpe succes, og publikum udtrykte sin begejstring med lange klapsalver og pengedonationer. Efter koncerten var der blevet bestilt pizza, som blev spist i parken - det var hyggeligt at stå ude i den dejlige lune sommeraften og spise de lækre pizza'er til musik fra cikaderne, der sang om kap. Vi blev alle vidne til, at Stise og Per fik varme kuller. Pludselig røg de begge ind i en heftig vandkamp. De var begge meget våde - de tørrede dog hurtig i den varme aften.
På hjemvejen blev der afholdt en konkurence, hvor man kunne gætte beløbet i den tykke donationskuvert. Vinderen blev Fredderick, han var kun 1 $ fra det rigtige beløb på 834$. Der ventede dog en ubehagelig overraskelse på vejen tilbage til Orlando. Bussen gik i stå pga. teknisk fejl. Vores rare chauffør undskyldte mange gange. Han var hurtig til at ringe efter en anden bus, som dog skulle komme fra Orlando, så det tog sin tid - vi kom trætte til hotellet omkring kl. 01:30.
Kennedy Space Center (KSC) - Lørdag d. 6. juli
Denne dag har mange drenge med astronaut drømme glædet sig til i flere dage, vi skulle nemlig til Cape Canaveral og besøge KSC. Centeret er et hjemmested for NASA og er det eneste sted på den vestlige halvkugle, hvorfra mennesker sendes ud i rummet.
Vi startede med guided bustur igennem KSC, hvor man kunne se hele det store område, bl.a. udsigt til affyringsramperne, Vehicle Assembley bygning (største etplansbygning i verden, hvor rumfartøj bliver konstrueret, bygget og opbevaret), Apollo/Saturn 5 center om måneekspeditioner, "crawlerway" med verdens stærkeste asfalt, ad hvilken rumfærgen køres til affyringsrampen.
I Visitor Complex besøgte vi det splinternye Atlantis center med udstillinger om NASA's aktuelle ekspeditioner. Shuttle Launch Experience oplevede vi en naturlig simulering af opsendelsen af en rumfærge på egen krop.
I Rocket Garden kunne vi se en spændende udstilling af rigtige raketter fra forskellige rumhistoriske perioder. Dagen sluttede i IMAX, en biograf med en kæmpe lærred, som er mere end 5 etager høj, hvor vi så en imponerende 3D film om rummissioner og universet mirakler.
Meget klogere på rummets hemmeligheder drog vi til et andet højdepunkt-Appel Store, hvor flere børns og forældres drømme gik i opfyldelse.
Herfra videre til Miami Hampton Airport Hotel, hvorfra vi i morgen i 2 grupper skal rejse til St.Thomas. Det har været en fantastisk uge i Florida med spændende oplevelser, hyggelige stunder og god stemning i gruppen. Vi glæder os til næste kapitel!
SØNDAG D. 7. JULI - REJSEN TIL DANSK VESTINDIEN - ST. THOMAS
Allerede under den 2,5 timer lange flyvetur fra Miami til Charlotte Amalie på St.Thomas, åbnede et flot udsigt til sig med alle de paradisiske øer i det Caribiske hav. Ingen af os i gruppen har før besøgt Dansk Vestindien, derfor var vi spændte og forventningsfulde.
Ved bagageudleveringen stod der en smilende sort herre og hilste hjerteligt på os : "Welcom to Virgin Islands! " Det viste sig at være præsten ved Frederik Lutheran Church, som er vært ved koncerten på tirsdag. Han lovede os nogle gode oplevelser de kommende dage.
Efter et kort taxatur ankom vi til vores flotte Windward Passage Hotel med havudsigt og nød aftenen med en god middag på en lokal (meget støjende) restaurant og ved swimmingpoolen.
Mandag d. 8. juli - St. John
St. John er den mindste ø i Dansk Vestindien, men efter sigende også den smukkeste.
Turen til øen begyndte med en hæsblæsende tur i to safaribustaxaer til Red Hook havn. Taxaerne kørte ret stærkt op og ned af stejle skråninger, og turen kunne næsten sammenlignes med en forlystelse i Disneyworld.
Efter en kort sejletur i Det Caribiske Hav, ankom vi til øen. Hvis der findes et paradis på Jorden, så findes det her, på St.Johns. I to safari busser på smalle veje med nålesving blev vi kørt rundt på øen og beundrede åndeløse strandudsigter, frodig regnskov med et rigt plante- og dyreliv og ruiner af gamle danske sukkerplantager, veje og bygninger. Vi tog en lang pause på Trunck Bay- en af de flotteste sandstrande, hvor drengene badede og snorklede flere timer i det dejlige havvand.
Øen er ubeskriveligt smuk og spændende , især set med danske øjne.
Ingen ord og billeder kan beskrive den naturrigdom og de fantastiske udsigter, vi mødte på øen. Vi blev meget hurtigt enige om, at salget af De Vestindiske øer til USA i 1917 var en af de største fejltagelser i Danmarks historie!
Turen blev ikke ringere af et kort besøg på et lokalt udskænkningssted med Rom på havnen (-og vær rolige,det var kun de voksne over 21, som fik lov til at nyde de gode Mojito's og Pina Colada).
Efter sejlturen hjem ventede der er en kort, men varm korprøve i Frederick Lutheran Church - varmen i kirken var nærmest uudholdelig og alle var trætte efter udflugten. Aftenen blev derfor rundet af med en god middag på hotellets egen restaurant- en ny dag med opdagelser på St. Thomas ventede.
Tirsdag d. 9. juli - St. Thomas
Solen skinnende og humøret var i top, da vi fra morgenen af drog på sightseeing på St.Thomas. En tur, som præsten fra Frederick Lutheran Church havde arrangeret og betalt!
Øen viste sig til at være meget smuk og vi nød turen rundt ad snoede veje langs fantastiske strandstrækninger. På nordsidens så vi den smukke sandstrand, Magens Bay, som med god grund er kåret som én af verdens ti bedste strande af National Geographic. På vejen stoppede vi ved flere udsigtpunkter på små bjerge og havde fantastisk mulighed for at lade øjet skue mod horisonten og nyde udsigten.
Efter en god hjemmelavet frokost og eftermiddagspause var vi klar til koncerten. Kirken var fyldt med forventningsfulde mennesker, de fleste sorte, men også nogle skandinaver, som ferierede på øen. Trods 22 larmende ventilatorer, tykke tæpper og åbne vinduet og dører, blev det til en fantastisk koncert. Alle CD'ere blev solgt og publikum var meget begejstrede!
Vi fik straks en invitation af en af øernes senatorer om at komme tilbage, når øerne i 2017 har 100 års jubilæum - det har vi umiddelbart stor lyst til!
Koncerten var allerede kl.18.00, så derfor havde præsten arrangeret pizzaer efterfølgende ved poolen på vores hotel - drengene var enormt sultne, så der måtte rekvireres flere pizzaer samt cola m.m.
Vi sidder lige nu ude i den dejlige aftenbrise og planlægger morgendagens afrejse med vandfly - og krydser fingre for, at den truende tornado ikke berører vores tur til St. Croix....
Onsdag d. 10. juli - St. Croix
"Det var fedt!" udbrød Preben, da vi yderst elegant landede på vandet med Seaborn Airlines på den største danske vestindiske ø, St.Croix. Oplevelsen at lette og lande på vandet i en vandflyver var på lige fod med forlystelserne i Orlando parkerne. For nogle af os var turen dog extra dyr, da vi skulle af med et gebyr for overvægt ( Inden afrejsen blev samtlige personers og bagages vægt registreret nøje, afregningsprinciperne fandt vi dog aldrig ud af).
Ved ankomst lejede vi 3 store biler at køre rundt i, da hotellet lå lidt væk fra hovedstaden - Christianssted. Vi tabte kæberne ved ankomsten til The Bucconeer Hotel, beliggende med et panorama udsigt over Det Caribiske hav .Øens legendariske hotel er favorit blandt verdensstjerner, præsidenter og danske ministre. Trods dette følte vi os velkomne, og selv om hotellet går for at være et af verdens fornemste resorts, mødte vi ikke snobberi, men derimod en afslappet hyggelig stemning. Vi blev indlogerede i hyggelige rækkehuse med privat palmestrand.
På hotellet blev vi mødt af Nina, en dansk historiker,som har boet på øen i 37 år. Under en fortravlet frokost på strandterassen, fortalte hun om øen igennem tiden, og herefter tog os med på sightseeing i Christianssted. Vi så Fort Christiansværn- byens vartegn , bygget i i 1749.Her var oprindeligt både kirke, fængsel,guvernørbolig og militærbastion. Men selv om fortet ser imponerende ud, har det aldrig kæmpet én dag i sit liv. Det virkede afskrækkende formfjenderne og desuden var det besværlige havneindløb og de mange rev omkring byen i det daglige rigelig beskyttelse mod pirater.
Det var spændende at se Toldboden, hvor der blev inkasseret told til det danske stat, Vejerhuset - hvor tønderne trillet ind og vejet inden toldbetaling, Guvernørhuset , Slaveauktionsmarked og den første danske lutheranske kirke, Lord of Sabaoth Church.
Overalt på turen mødte vi danske gadenavne, mindemærker og Dannebrog pyntede flere bygninger - det var underligt at se det så langt hjemmefra. Aftenens koncert foregik på Lord God of Sabaoth Church i byen. Det viste sig, at kirken ingen orgel havde, og Preben og Svend Ole blev nødt til at lave om på dagens program. I lighed med tidligere koncert, var der ingen airconditioning i kirken, og mange store vifter susede rundt og alle de store vinduer og døre stod åbne hele aftenen.Trods dette var koncerten endnu en succes. Jeg sad igen med en klump i halsen og tænkte, hvor fantastisk det var, at korets musik begejstrede så mange mennesker over hele verden- hvide og sorte, unge som gamle, kristne og ateister. Efter koncerten snakkede vi korforældrene om, at koncerterne uden tvivl var turneens højdepunkt- det kunne hverken sammenlignes med de vilde forlystelses parker eller eventyrlige naturskønhed.
Efter en god middag på byens restaurant var vi klar til velfortjent nattesøvn på vores fantastiske hotel...
Torsdag d. 11. juli - St. Croix
Lækker morgenmad på hotellet blev nydt i fulde drag på en stor åben terrasse med udsigt til havet. Per har tilbragt hele 2 timer her og kunne sidde her resten af dagen , men nye oplevelser ventede.
Efter en kort køretur ankom vi til Frederiksted, som også har tilnavnet Freedom City, fordi det var her, slaverne blev frigivet. Byens varetegn, Fort Frederik, som vi besøgte, har ikke noget militært formål længere, og det var noget sølle og forfaldet at se på. Uden for fortet ligger der en plads , hvor Peter von Scholten i 1848 forkyndte, at slaverne var frie.
Herefter gik turen til Cruzan Rum Distillary. Vi vidste, at man ikke længere dyrker sukkerrør på øen, men rom har man ikke tænkt sig at opgive. Nu får man melassen fra Den Dominikanske Republik, som kommer med tankvogne fra havnen ned i kogekedlerne, og så dufter der straks af karamel og tusinde frugter, for i dag kan man lave rom til hvad som helst. Udover de traditionelle lyse og mørke romtyper, laver Cruzan Rum rom med banan, ananas, kokus, mango og hindbær. Den 12-års lagrede rom, Single Barrel Estate Rum, regnes for en af verdens bedste og serveres som cognac.
Vi fik en guidet tur på destilleriet og så , hvordan rom bliver til på moderne vis. Turens højdepunkt var dog baren, hvor os over 18 år fik rigeligt med skønne smagsprøver af diverse coctails. Vi havde ondt af Preben,Henry og Per, som nøjedes med at lugte til herlighederne, da de skulle køre vores biler. Børnene blev ikke glemt-de fik frugtjuice imens.
I godt humør kom vi tilbage til hotellet, hvor vi tilbragte resten af eftermiddagen og aftenen på den smukke private palmestrand- det var skønt at have en dag, hvor stemmerne ikke længere skulle sparres på og vi ikke skulle skynde os. Der blev dykket , padlet, solbadet og svømmet i det fantastiske hav, snakket på kryds og tværs om de fantastiske oplevelser , vi havde haft på turen. Nogle af os var allerede begyndt at lave planer om at komme tilbage en dag.....
Om aftenen var vi ud og spise på hotellets restaurant- det blev en dejlig aften for alle i gruppen, hvor alle hyggede sig. Det har været en helt igennem fantastisk tur. Bevares, det har ikke altid været lutter lagkage at være sammen med så mange mennesker døgnet rundt, og stemmen blev hævet mere end en gang og mindre konflikter opstod af og til. Desuden har flere været småsyge på turen med virus infektion. Men alt i alt har det været en ubeskrivelig oplevelse at være med koret på denne musikalske rejse.
Vi vil gerne sende mange kærlige tanker til alle de mennesker, korets støtteforeningen og sponsorer ,som har medvirket til, at turen kunne gennemføres. I har givet koristerne en oplevelse for livet. Tusind tak!
I morgen skal vi hjemad. Nye spændende musikalske opgaver venter. Vi glæder os...
Fredag d. 12. juli - Hjemtur
I skrivende stund venter vi på vores næste fly fra London til København. Turen forløber ganske uproblematisk. Vi glæder os meget til at komme hjem til vores familier og er spændte på nye musikalske oplevelser med drenge- og mandskoret efter sommerferien. Endnu engang - tusind tak til alle vores sponsorer og Støtteforeningen for koret for denne fantastiske tur. Vi ses i Danmark!
"Hvert dit værk er stort vidunder, i din visdom ingen bunder, som af den har øst. Kun en dåre tør det nægte, at hos dig er alting ægte, alting mageløst."
Koret var på en rejse til USA - nærmere betegnet Californien, Arizona og Nevada. Turen kom til at foregå i juni/juli med start i San Diego helt nede ved grænsen til Mexico. Herfra gik turen til Las Vegas, Grand Canyon, Yosemite National Park, San Fransisco, Solvang, Los Angeles og endelig retur fra San Diego igen.
"Græsset lig er hver en synder, ender, før han ret begynder, visner i sin vår; himle selv forgå af ælde, men i grundfast guddomsvælde evig du består."
Det hele startede med en invitation fra en af kormedlemmernes morfar, Lars Kirk, der er bosiddende i Brisbane. Siden da blev der nedsat en "fundraising-gruppe", hvis opgave var at hjælpe med at planlægge og skaffe det økonomiske grundlag for en sådan tur.
Siden dengang blev der afholdt adskillige møder og lavet en masse lobbyarbejde, men uden en helt uvurderlig opbakning fra både det lokale erhvervsliv, borgere i Thisted og HKH Kronprinsesse Mary, ville denne tur aldrig blive andet end en drøm.
Budgettet for hele turen var på ca. 1 miollion kroner, og pengene kom dels fra korets koncerter, donationer, fonde, virksomheder og fra det vellykkede arrangement med spisning/koncert/auktion i Thisted Musikteater i marts 2009.
Det blev en fantastisk oplevelse i Australien. Højdepunkterne var mange og svære at måle op mod hinanden: Koncerten i Sydney Opera House, besøget i Frederikskirken, hvor vi mødte HKH Kronprins Frederik (endda med en hilsen fra vores protektor), en enestående dag på Moreton Island, en smuk (og anelse vemodig) dag hos Dorthe og Lars Kirk i Brisbane.
"Dine fjender gå til grunde, ja, som avner skal de onde hvirvles, vejres hen, mens i alderdommens dage herlig kræfterne tiltage hos din gode ven."
Thisted Kirkes Drenge-Mandskor var i London 8.-12. april 2007. Her kan læses en dagbog, skrevet af Rikke Hausgaard Lyngs.
Søndag d. 8. april
Denne søndag skulle vise sig at blive en meget begivenhedsfuld dag for alle korister med mange mindeværdige oplevelser.
Dagen startede allerede med billede- og lydprøve med TV i Thisted kirke, efterfulgt af en korprøve og rundstykker i kirkecenteret. Alles bagage blev pakket i bilerne og nu kunne den transmitterede gudstjeneste gå i gang.
Gudstjenesten gik super godt, og kl. 11.25 var vi klar til i personbiler at stikke næserne mod Aalborg lufthavn. Ind-tjekket forløb smertefrit og alle kom igennem uden problemer.
Med regn og slud piskende mod ansigterne steg vi ombord i flyet, der skulle flyve os alle til Gatwick lufthavn. Flyet lettede rettidigt og skulle i starten møve sig igennem tykke grå skyer fyldte med regn. Efter et stykke tid, var vi over regnmassen og solstråler ramte flyets vinger. Lækkert.
Klokken 14.30 (danske tid: 15.30) landede vi i Gatwick. Med sol i øjnene og en lun brise gik vi fra flyet, for herefter at hente vores kufferter. ALLE fik deres kufferter – modsat turen til USA i 2006 :-)
Vi kørte med tog fra lufthavnen og mod Den Danske Kirke i London. På turen kørte vi bl.a. forbi St. Pauls Cathedral, som alle glæder sig til at give koncert i.
Efter en rask gåtur fra toget i solskinsvejr havnede vi ved Den Danske Kirke ved femtiden. Det er en meget flot udsmykket gammel kirke. Koret øvede en lille time, mens kordamerne nød det skønne vejr udenfor. Pizzaer fra Pizza Hut var aftensmaden.
Koncerten gik i gang kl. 19.00 og denne gik også rigtig godt. 15 danskere lyttede til koncerten. Efter koncerten blev der lige tid til lidt væske til ganen og en småkage før vi vendte næserne mod vores hotel. Med undergrundsbanens hurtige tog blev vi fragtet til vores hotel, som vi ankom til ved halv ellevetiden. Værelserne blev fordelt hvorefter en velfortjent cola blev skyllet ned. Koret sov uden tvivl godt denne nat. Dagen havde været lang, men en dag, som vil blive husket.
Mandag d. 9. april
English breakfast er bare lige sagen at vågne op til. En overdådig morgenbuffet mødte os alle, der manglede bare ikke noget. Alt lige fra frugt til store pølser kunne blive indtaget.
Klokken 9-10 øvede koret i hotellets kælder. Herefter blev der valgt, hvilken musical man hver især gerne ville se om aftenen.
Med Undergrundstoget kørte vi mod British Museum. Egentligt kunne man bruge over en uge til at se hele museet med alle dets skatte – men vi havde kun formiddagen, så vi kradsede lige i overfladen. Den egyptiske samling bestående af skulpturer, mumier og papyrussamlingen var især spændende at se på. Det er i øvrigt gratis at komme ind på alle engelske museer.
På vej mod Covent Garden Marked gjorde vi stop ved et supermarked, hvor vi alle fik sandwich og vand. Med solen i øjnene indtog vi maden. Alle fik nu udleveret et tredages metrokort, som skal anvendes for at komme ind i selve undergrunden. Børn under 11 år er gratis.
Covent Garden Marked var tidligere en køkkenhave for munke ved klosteret Westminster. Senere blev det til Londons første egentlige ”square”. Familien Russell besluttede sig til at lave et marked for frugt, grøntsager og blomster, som hurtigt blev populær blandt befolkningen. Senere hen blev der bygget nogle torvehaller til at indkredse området. I dag kunne vi opleve et marked med små boder, som et slags loppemarked, små butikker, cafeer og åbne pladser, hvor musikere stillede sig op for at give et nummer.
Herefter tog vi toget mod Westminster Abbey for at være med til en Evensong i kirken. Da vi kom ud af undergrunden var det Westminster og Big Ben der mødte os. Kirkens eget drenge-mandskor havde påskeferie, så det var et lille, blandet kor som erstatning – men det var nu også fint. Det var meget spændende at opleve en helt rigtigt, engelsk Evensong, der på mange måder foregik ligesom den messe, som koret var med til i St. Thomas i New York.
Aftensmaden bestod af Mc Donald’s mad. Klokken 19.30 begyndte musicallen ”Wicked” og kl. 20.00 startede ”SPAMalot”, som Preben havde skaffet virkelig gode billetter til – langt under udsalgsprisen! Alle valgte, hvilken en af dem man ville opleve. Begge musicals var fantastiske hver på sin måde. ”Wicked” er forhistorien til filmen ”The Wizard of Oz” og ”SPAMalot” er ren Monty Python.
Kl. 23.00 var alle hjemme på hotellet igen. Mange med træt og ømme ben, men fyldte af oplevelser.
Tirsdag d. 10. april
Morgenfriske drenge tog en dukkert i hotellets swimmingpool ved syvtiden og kl. 09.00 øvede koret sig til koncerten i morgen i St. Pauls Cathedral.
Buckingham Palace var dagens første seværdighedsoplevelse. Buckingham Palace er den britiske monarks officielle London-residens og dermed dronning Elizabeth II’s bopæl i London. Vi oplevede det som dronningens forgyldte slot. Vi så alle slottet udefra gennem kæmpe forgyldte porte.
Samtidig så vi The Mall, som er vejen, som fører til slottet. Vi oplevede ikke vagtskiftet, men kunne følge med i soldaters arbejde med at flytte nodestativer.
Vi fandt nogle sandwich ved en lille butik som fik dagens omsætning reddet og kvitterede med at insistere på, at Preben skulle tage en masse kager!
Herefter tog vi undergrundsbanen til Regent Street, som er gader med eksklusive og dyre butikker. Her var den helt store oplevelse for sopranerne hvis den enorme legetøjsbutik Hamleys, som havde alt hvad et legehjerte kan begære i syv etager!
Vi spiste alle aftensmad på en lækkert steak house med store saftige bøffer, kartofler og sauce. Det var super godt! På vejen hjem tog vi en dobbeltdækkerbus, som viste os London by night.
Onsdag d. 11. april
Denne morgen stod vi alle lidt tidligere op, da vi skulle være ved St. Paul's Cathedral kl. 09.30. Her skulle koret give koncert, det absolutte højdepunkt af hele turen.
Saint Paul's Cathedral er verdens andenstørste katedral (!), er den anglikanske domkirke i London, og ligger på Ludgate Hill i centrum af London. Katedralen er bygget i det 17. århundrede, og tegnet af Sir Christopher Wren. Læs mere på katedralens hjemmeside.
Da vi kom, var der først mulighed for, på egen hånd, at se nærmere på kirkens mange fascinerende detaljer. Der var mulighed for at fordybe sig i kirkens flotte kunstværker og mindesmærker for mange af Englands berømtheder. De der havde "gode ben" tog hele turen op i katedralens kuppel. Den imponerende kuppel er 120 meter høj og ved at gå op til ”The whispering gallery”, havde vi mulighed for at gå rundt ved hele kuplen. De helt seje ’kravlede’ ad smalle trapper til tårnets top, hvorfra der var en helt fantastisk udsigt over store dele af London.
Kl. 10.40-12.20 var der korprøve, først i katedralens berømte drenge-mandskors øvelokale i krypten, og derefter i selve katedralen. Derefter spiste vi sandwich'er cafeen, som der også var blevet plads til i krypten (som er Europas længste krypt)
Kl. 13.15 gav koret en imponerende koncert. Det var et absolut fantastisk rum at høre musik i - efterklangen var mindst på 10 sekunder. Rigtigt mange turister stoppede og hørte koncerten - i alt var måske 1000 mennesker forbi i løbet af den halve time, som koncerten varede. Preben var meget tilfreds med indsatsen - det var godt at vide, at koret fik kvitteret ordentligt for den store tillid det er, at få lov til at synge i St. Paul.
Efter koncerten blev kortøj og noder stoppet i en taxa og sendt hjem på hotellet sammen med et par herrestemmer, og så tog vi til The Tower og Tower Bridge. Begge dele oplevede vi udefra, fantastiske bygningsværker.
Buffet på en kinesisk restaurant blev aftenens mad. Med pinde spiste vi alle lækkert mad.
Der var nu mulighed for selv at vælge, om man ville bruge penge på at se en musical mere. To hold valgte at tage ind for at se en af musicalerne Phantom of the Opera og I Will Rock You. Begge var fantastiske opsætninger, på hver deres måde.
De øvrige tog enten hjem på hotellet og hyggede sig, eller ud og opleve London på egen hånd.
Torsdag d. 12. april
Dette var hjemrejsedagen. KL. 10.00 tog vi fra hotellet for at opleve det sidste af London.
Først gik vi et smut forbi King's Cross Station, hvor vi fandt Platform 9 3/4, hvor Harry Potter tager toget til Hogwarts. Derefter tog vi undergrunden til Naturhistorisk Museum og Science Museum. Begge var imponerende flotte museer, som det var muligt at bruge en hel dag på, hver især.
Som det sidste programpunkt stod vi af på Knightsbridge station, hvor det eksklusive shoppingcenter Harrods ligger. Det var måske ikke det allerfleste ting der blev købt her, men det var super sjovt at se det hele - også priserne!
Næserne blev derefter vendt mod hotellet, hvorfra vi skulle videre mod lufthavnen. Hjemrejsen forløb uden problemer, og vi landede i Aalborg Lufthavn 23.10.
Alt i alt har det været en fantastisk tur med mange oplevelser for livet. Alle vil med sikkerhed mindes koncerten i St. Pauls Cathedral, som noget meget stort. Tak for turen!
"Se! fra dine drivehuse i det fri, hvor storme suse, poder plantes ud! Og når de som sne er hvide, finest frugt om vintertide bære de for Gud."
Koret var i sommeren 2006 på USA-turne. Koret besøgte i dagene fra den 27. juni til den 13. juli Boston, New York, Philadelphia og Washington D.C.
Herunder kan korets dagbog for turen læses.
Tirsdag d. 27. juni
Vi startede ud fra havnen i Thisted klokken 5.30 tirsdag d. 27. juni. Efter en bustur, hvor sponsorerede rundstykker og jødekager fra Guldbageren gjorde lykke (selvom rundstykkerne væltede på gulvet undervejs), ankom vi til Københavns lufthavn omkring kl. 11.00. Det var dog åbenbart svært for British Airways at nå at tjekke os ind, så vi kunne flyve til planlagt tid 13.55 (!), men heldigvis kom vi alle med til London – men næsten en times forsinkelse. Heldigvis havde vi lidt tid at løbe på i Heathrow, så det lykkedes os at gå (i hurtigt trav) direkte fra det første fly til jumbojetten, som bragte os sikkert over Atlanten. Men vi nåede ikke lige at komme med i Airport (tv-programmet) – det bliver måske på tilbageturen.
Da vi ankom til Boston lufthavn, og været igennem sikkerhedstjek og krydsforhør, skulle vi så hente vores bagage – og så kom chokket: Kun ca. hver fjerde af os fik deres kufferter. Resten var ikke kommet med, og stod måske i London, måske i København, måske i Sydney… Øv! Vi fik at vide, at de nok kom næste dag, over middag. Det var lidt af en dukkert at få, men humøret blev dog forholdsvist hurtigt genvundet.
Vi fik hver $50 som foreløbig kompensation til at købe det mest nødvendige for, og så fandt vi vores flotte bus med vores søde chauffør Steve, der kørte os til vores rigtigt, rigtigt lækre hotel. Det ligger tæt på lufthavnen, så vi har udsigt til fly der letter og lander. Her mødte vi Marilyn og Carl Mehr, der sammen med Carls bror John Mehr var kommet til Boston for at være sammen med os.
Vi var dødtrætte (vi har sat uret seks timer tilbage, så det var midt om natten for vores indre ur), og efter vi havde smovset i pizzaer gik vi på hovedet i vores bløde senge.
Onsdag d. 28. juni
Vi startede med at spise lækker, lækker morgenmad på vores hotel. Amerikanerne har dog et specielt forhold til brød. Det er endnu ikke lykkedes os at støde på noget brød, der har været sprødt. Alt skal åbenbart være så konsistensløst som muligt…
Vi tog derefter over i et stort supermarked, der ligger lige over for vores hotel. Der shoppede vi de mest nødvendige ting, underbukser, sokker, t-shirts osv. Derefter øvede koret i en times tid Vi fik lov til at låne hotellets bar, så der sad vi og øvede på aftenens koncertprogram.
Det regnede lidt, så selv om temperaturen var på den gode side af 25 °C aflyste vi den planlagte strandtur, og tog i stedet på sightseeing i Boston. Steve gav os først en rundtur i bussen i den meget flotte, og (efter amerikanske forhold) gamle by, der også har mange nye flotte skyskrabere, der giver en imponerende skyline. Vi så bl.a. mange kirker, tunneler, MIT (et verdensberømt teknisk universitet), Harvard University og flere historiske steder fra den amerikanske uafhængighedskrig.
Vi spiste frokost i indgangen til en parkeringskælder, for at søge ly for vejret, og så gik vi ellers i små grupper ud for at se på byen. Værd at nævne var bl.a. en gigantisk, GRATIS kage, som blev delt ud i anledning af at byens havnefest havde 25 års jubilæum. Ellers var der mange gamle huse, skyskrabere, butikker og biler at se på.
Efter at have set på Boston tog vi hjem på hotellet, og håbede at vores bagage var kommet. Det var den desværre ikke… Mens Preben og Henrik Thorngaard (der i øvrigt rejser med os herovre for at lave radioreportage, og næsten hele tiden har mikrofonen i hånden og høretelefoner på ørerne) tog ud i lufthavnen for at banke i bordet, slappede resten af os af på hotellet.
Preben og Henrik kom hjem med besked om, at der kom nogle kufferter sent om aftenen, og nogle andre næste dag. Og så var der lige nogle, som de ikke kunne finde ud af hvor var:-(… Da der var koncert om aftenen, skyndte vi os at købe nogle hvide polo T-shirts til hele koret (på British Airways’ regning), hvorefter vi vendte næsen mod Quincy (forstad til Boston), hvor vi skulle give koncert om aftenen i den lutheranske kirke om aftenen.
Da vi ankom til kirken blev vi meget varmt modtaget og fik serveret rigtig lækker mad, hvorefter vi nåede en lille prøve. Koncerten skulle starte 19.00, men den lille lokale avis var kommet til at skrive 19.30, så derfor var der lige tid til at se på den flotte have, som lå omkring kirken. Der var bl.a. et udendørs kapel, hvor der bliver holdt bryllupper og barnedåb.
Koncerten gik rigtigt godt – og vil af koret nok mest blive husket for, hvor varmt og fugtigt der var i rummet! Selv om vi var meget uformelt påklædt med polo T-shirts og bukser vekslende fra sorte korbukser til bermudashorts med supermands logo (!) perlede sveden af os. Men vi gjorde stor lykke, og fik utrolig mange positive tilbagemeldinger efter et stående bifald fra den helt fyldte kirke – omkring 150 mennesker.
Og så var det jo også den koncert, hvor vi sang ”All things bright and beautiful” for anden gang – og for første gang i USA. Det er en sang, som Preben har fået organist i Holmens Kirke Jacob Lorentzen til at skrive, dedikeret til Marilyn og Carl Mehr, som har givet et stort økonomisk bidrag til denne tur. Det er et smukt nummer, der blev modtaget meget godt af publikum, og Marilyn og Carl var meget rørte.
Efter koncerten var der rig mulighed for at få noget sødt til ganen. Et kæmpe kagebord med mange forskellige kager var arrangeret, så et sønderjysk kaffebord blegnede ved siden af. Vi fik en del rester med hjem til hotellet – uhm, lækkert!
Poolen blev også benyttet denne aften, af de drenge der havde deres badeshorts.
I løbet af natten kom der ca. 8 kufferter til hotellet - dejligt, nu manglede der bare omkring 20 stk.
Tak for alle de hilsner vi har fået på mail. Det er dejligt at høre fra jer derhjemme.
Torsdag d. 29. juni
Morgenen startede med et lækkert morgenmåltid, hvorefter koret øvede halvanden time. Forskellige samtaler med lufthavnens personale blev ført under øvningen - Preben gjorde et ihærdigt forsøg på at skynde på kufferterne og talte igen med store ord. Mens Preben snakkede overtog Svend Ole øvningen, så vi fik indstuderet et par numre, som vi ikke havde fået set på for nylig. De skulle bruges til koncerten om aftenen.
Under øvningen blev der handlet ind til frokosten. Der var nu mulighed for også at købe forskellige slags frugt, der skulle skæres over med kniv – da to af mødrene havde fået deres kufferter med diverse praktiske remedier.
Så skulle der shoppes amok. Preben havde snakket med en eller anden British Airways-direktør i Tyskland havde givet koret lov til at handle smoking, og diverse kortøj ind på deres regning. Herudover også almindeligt tøj til de næste par dage.
Det skulle vise sig at være et meget fint og vældig dyrt shoppingcenter med et hav af butikker. Ekspedienterne i de forskellige butikker kom på prøve - aldrig havde de oplevet at sælge så mange sorte jakkesæt på så kort tid! Det blev sorte jakkesæt, fordi det ikke var til at opdrive smokinger – det er såkaldt ”formal wear”, og noget man skal i specialforretninger for at finde, på linie med kjolesæt i Danmark.
Drengene fik smoking, butterfly, sko, strømper og skjorter. De øvrige (heldige korister) shoppede stille og roligt rundt i det store udendørs center. Alle de kendte mærkevarer var samlet på ét sted – fedt.
Aftenens koncert skulle forestå i ”Scandinavian Living Center” en times kørsel fra hotellet. Centret er en form for beskyttede boliger for ældre. Det var ikke kun for skandinaver, men navnet hentyder til, at det bliver drevet efter skandinaviske principper. Der boede ca. 40 ældre, og til koncerten kom også folk udefra, så der var omkring 60 tilhører, der var meget begejstrede for koret. Især den amerikanske nationalsang ”The Star Spangled Banner”, ”I Danmark er jeg født”, og ”Hambo i 5/4” med Julie som gæstesolist på violin gjorde stor lykke.
Efter koncerten kørte vi tilbage til hotellet, hvor de sidste kufferter ankom ad flere omgange, de fleste ankom omkring midnat. Nu manglede der kun tre kufferter – Det ville sikkert komme i morgen tidligt.
Fredag d. 30. juni
Den sidste morgenmad på dette hotel blev indtaget med stor glæde. Det var en fornøjelse med så dejlig mad. Der var endda lækre belgiske vafler med ahorn sirup. Alle drengene fik pakket deres kufferter.
Der var nu ankommet to kufferter – der mangler blot én ud af 52. Preben har virkelig gjort en kæmpe indsats for at få kufferterne til os. Det er fantastisk – uden ham havde vi ikke fået dem! - Det var en befrielse at få kufferterne - må man nok sige, at blive genforenet med sin bagage. Dejligt ikke at skulle spekulere om ens underbukser befinder sig i Mongoliet eller Timbuktu…
Vi sagde farvel til Marilyn & Carl Mehr og John Mehr. Det havde været en rigtig god oplevelse, at have dem med. De er alle tre varme mennesker, som vi alle nød at være sammen med. John Mehr møder vi senere i Washington.
Inden vores næser kunne vende mod New York – besøgte vi lige lufthavnen, for lige at rykke for Steffans kuffert, som er den eneste der manglede. Det er nu så hyggeligt med et besøg i lufthavnen. Det viste sig, at hans kuffert ville blive sendt til vores næste hotel, hvor den skulle være fremme i aften – lækkert.
Lige nu sidder vi i en temmelig lang kø på hovedvejen - Hvad laver alle de biler på vejen lige nu???
Humøret i bussen er højt, og en film kører i baggrunden. Nogle tager en lur, andre synger og hygger sig.
På vejen mod Croton-On-Hudson besøgte vi Mystic Seaport (et sejlskibsmuseum). Det var et meget interessant besøg. Det mindede om Hjerl Hede. Stedet havde tidligere været en havneby og husene og skibene var bevaret. Det var muligt, at gå rundt og opleve stemningen – f.eks. at komme om bord på et ældgammelt stort skib.
Ved Victor Borges grav mødte vi en at Victors gamle venner, som fortalte om hans venskab med Victor. Koret sang ”I Danmark er jeg født” ved graven – meget rørende.
Om aftenen gav koret koncert i Danish Old Peoples Home. Stedet lå meget langt ude på landet blandt store træer. Det havde karakter af en bondegård med smukke omgivelser. Skyerne så lidt truende ud og det skulle være en udendørs koncert – så vi var meget spændte på om de ville holde tætte.
Personalet på ældrecentret havde arrangeret barbecue med pastasalat, chips og varme bønner til os – lækkert. Vi fik en lektion i, hvordan man griller på amerikansk – det så ud til, at grillmesteren til tider ikke havde helt styr på gasgrillen – store flammer flamberede vores ellers lækre bøffer. Vi spiste i en pavillon, hvor flagermus hang i loftet og rådyr sprang over engen – meget idyllisk.
Beboerne spiste med. Den ældste havde rundet de 100 år – hun var stadig rigtig frisk og glad for at snakke dansk. Hun var født i Esbjerg, men immigrerede som 18-årig i 1924.
Under sidste del af koncerten begyndte det at dryppe fra oven. Det var lige ved at blive lidt for spændende, om vi var nødt til at afbryde koncerten for at redde elklaver og noder i sikkerhed indenfor, men heldigvis holdt skyerne tætte og koncerten blev gennemført i det fri. Efter koncerten blev der serveret lækkert kage (nybagt med en masse chokolade).
Herefter kørte vi mod New York, til Sankt Thomas Choir School – vi ankom ved 22-tiden, og blev indkvarter på fire- og tomandsværelser med køjesenge.
Lørdag d. 1. juli
Morgenmaden spiste vi i skolens spisesal og herefter øvede koret et par timer i St. Thomas korets øvelokaler i kælderen. Det er en stor oplevelse at øve der, hvor det meget berømte kor normalt opholder sig.
Skyskraberne mødet os, da vi vandrede mod Saint Thomas Church. Kirken var placeret imellem en masse skyskraber og trådte virkelig i karakter med dens mange gamle detaljer.
Kirken ligger på 5th Avenue, og er bygget i limsten i fransk gotisk stil og omgivet af fristende luksusbutikker, men indenfor overvældes man af den enorme altertavle i sten. Den nuværende bygning stammer fra 1914 og afløser den tidligere kirke, der brændte i 1905.
I kirken øvede koret sig til messen næste dag, og imens blev der handlet vand og frokost ind.
Kl. 14.00 hentede en stor bus os. Vi skulle nu køre til Cathedral Brasilica of the Sacred Heart. (www.cathedralbasilica.org). På vejen dertil fik vi alle en fantastisk udsigt over New Yorks skyline.
Sacred Heart Cathedral var fantastisk – gigantisk med mange forskellige smukke detaljer. Kirken er bygget i samme stil som St. Thomas, og virkede meget ældre end den egentlig er. Den er kun 50 år gammel.
Koret øvede i kirken i et par timer. Koret sang til en katolsk messe kl. 18.00. Det var en meget speciel oplevelse. Katolikker gør meget ud af, at involvere alle sanserne for på den måde, at kunne være nærværende. Under præludiet blev der f.eks. båret et krucifiks ind efterfulgt af præsterne og diverse hjælpere i procession.
Messen gik rigtigt godt, og efter et langt postludium, hvor næsten alle blev siddende (det er meningen, at man kan gå lige så stille) fik koret et stort bifald. Efter messen fik alle en bog omkring Sacred Heart Cathedral.
Vi spiste aftensmad på skolen, da vi kom tilbage – vi fik to kinesiske retter og lasagne – der var rigeligt – herover er portionerne meget større og der var på den måde mulighed for, at få rester til næste dags frokost.
Kl. 21.30 var der ro i alle værelserne – det var tiltrængt med en lang nats søvn.
Søndag d. 2. juli
Kl. 07.30 fik vi alle morgenmad. (cornflakes, havregryn, yoghurt, brød og pålæg – og juice). Kl. 08.15 gik vi alle over til den episkopale Saint Thomas Church, hvor koret skulle øve før messen. Til messen skulle koret have røde kapper på – det var meget yndigt at se dem alle i røde kjoler – de var smukke. Vi fik lov til at låne St. Thomas korets kapper.
Inden højmessen havde koret forprøve, hvor hele forløbet blev gennemgået. Der var mange detaljer at holde styr på. Koret var bl.a. de først som skulle til nadver – her blev der drukket direkte af kalken. Det var en stor, stor oplevelse at stå i St. Thomas Church. Det er meget specielt at få lov at stå i det berømte kors kapper, øve i deres øverum, udfylde deres plads i messen. Det er virkeligt fantastisk at vi har fået den oplevelse. Preben var selv meget rørt over at stå i John Scotts (dirigenten for St. Thomas koret, meget berømt og dygtig) kappe og være med til messen. Højmessen forløb virkeligt godt, og koret fik et stort bifald.
Efter frokost var der mulighed for at shoppe i New York. Her er storcentrene virkelig store – med en masse butikker – Så Salling i Danmark er temmelig lille og kedelig!
Kl. 16.00 tog vi alle Subway (undergrundsbanen som hører til verdens største) ud til Den Danske Sømandskirke (www.dankirkeny.org). Der var blevet købt Subways kort til alle, der fungerer al den tid vi er her i New York. Vi passerede Wall Street, som er den station, der blev ødelagt d. 11. september.
Assistenten Anne Mette Iversen(afløser for præsten) serverede pizza og chokoladebudding til os alle. I den tilhørende spisesal, var der en lille slikbutik med dansk slik – det var der mange af drengene der benyttede sig af.
Kirken var ikke større end en stor stue og koret havde inden problemer med at synge kirken op – de skulle faktisk koncentrere sig om, ikke at synge for højt.
Efter musikgudstjenesten med læsninger gik vi alle ned til et udsigtspunkt over skyline. Her tog vi et fælles billede med skyline i baggrunden og koret sang også lige The Star-Spangled Banner (USA''s nationalmelodi) – hvilket faldt i god jord blandt de omkring gående mennesker – stort bifald. Koret kunne slet ikke holde op med at synge, hvorfor de blev ved med at synge da vi gik gennem byens gader.
Vi tog også Subway hjem fra kirken. Vi gjorde stop ved Times Square, hvor det karakteristiske er de mange enorme lysreklamer, der lyser hele stedet op. Gaderne var fyldte med glade og rolige mennesker – på intet tidspunkt følte vi os utrygge.
Mandag d. 3. juli
Vi spiste morgenmad kl. 08.00 og koret øvede sig en lille time i øvelokalet på skolen. Kl. 10.00 gik vi alle mod Subway for at stikke næserne mod Statue of Liberty frihedsgudinden) og Ellis Island.
Det karakteristiske for Subway er, at togene er tætpakkede og larmende. Stationerne kan til tider være lidt uhumske. Samtidig er det den hurtigste og billigste måde at komme rundt på. Kort sagt er Subway New York på godt og ondt. Her færdes hjemløse, upperclass og helt almindelig mennesker.
Før sejlturen til Statue of Liberty gik vi en tur i en nærliggende park. Her så vi en rund kugle, som tidligere var placeret imellem World Trade Centers to tårne. Den var blevet deformeret kraftigt den 11. september, men opstillet igen, nu med en anden historie. Arene og hullerne var tydelige.
Båden gyngede lidt og efterhånden kom Miss Liberty tættere og tættere på – hun blev større og større.
Statue of Liberty har i over 100 år været USA’s patriotiske symbol på frihed. For millioner af indvandrere var den irgrønne kæmpekvinde det første, de så af det forjættede land. Den vejer 225 tons og er 46m høj – En gave fra det franske folk til Amerika og er tænkt for altid at skulle minde om venskabet mellem Frankrig og USA og om landenes frihedstrang.
At stå foran hende, var for alle en kæmpe oplevelse. Hendes mund er omkring 1m bred og pegefingeren måler over 2m. Med soklen målt med, er hun ca. 100m høj. I hendes venstre hånd holder frihedsgudinden en tavle til minde om Den Amerikanske uafhængighedserklæring, og det lokkende lys fra faklen i hendes højre hånd med 24 karat bladguld kan ses langt væk.
Efter besøget ved Frihedsgudinden tog vi det næste skib til Ellis Island. Ellis Island har gennem årtier været drømmenes port. Fra 1892-1924 kom mere end 12 mio. fattige, beskidte, trætte og sultne indvandrer gennem den strenge kontrol på øen. Heraf var der op mod 180.000 danskere. I den store ankomsthal, som vi havde mulighed for at stå i, stod indvandrerne i kø og ventede på lægernes afgørelse. Hvis man haltede, havde åndedrætsbesvær, eller inspektøren blot var i dårligt humør den dag - ja, så risikerede man at blive sat på det første skib tilbage til Europa. Øen blev derfor også kaldt ”Tårernes Ø”. Over 34 mio. mennesker pakkede deres drømme i kuffert og vandsække og vovede sig over Atlanterhavet til en usikker fremtid. Da flugten til Amerika var på sit højeste, blev der i gennemsnit pr. dag indsluset over 5000 mennesker igennem kontrollen.
Øen er nu porten til Amerikas fortid – et symbol på, at USA er en nation af indvandrere.
Vi kunne føle på vores egen krop, hvad de mange millioner kunne havde tænkt og følt, da de steg i land fra deres tredje-klasse skibsdæk.
Dagens program sluttede i Chinatown og Little Italy. Chinatown er domineret af smalle gader, med et eksotisk mix af butikker og restauranter, som gav os en fornemmelse af at være rigtig lagt væk fra den moderne millionby New York. Mens vi gik, blev vi pludselig tilskuere til et slagsmål på åben gade. Der var ikke nogen, der kom til skade, men inden for et minut kom der i alt syv politibiler – imponerende hurtighed!
Aftensmaden spiste vi i den italienske bydel – Little Italy. Det er New Yorks berømte italienske enklave. Nogle tog Subway hjem, andre ’vandrede ’ hjemad og oplevede igen Times Square med de mange lysreklamer.
Tirsdag d. 4. juli
Denne dag bliver af amerikanerne brugt til at fejre USA's fødsel. 4. juli 1776 i Philadelphia underskrev kongressen Uafhængighedserklæringen, der erklærede De Forenede Kolonier for frie og uafhængige stater. Manden bag erklæringen var Thomas Jefferson.
Vi spiste morgenmad kl. 08.00 og koret øvede sig frem til kl. 10.00. Dagen var fri til at opleve det man havde lyst til. Koret blev delt ind i to grupper. Første gruppe var drenge op til 18 år, som fulgtes med ledsagerne. Anden gruppe var dem over 18 år – De fik lov til selv at bestemme deres dagsprogram. I det følgende nævnes et udpluk af de ting, som der blev oplevet.
Central park
Central park åbnede favnen midt i betonjunglen og bød os velkommen i det grønne og skønne. Her var der nærmest landligt idyl med søer, tæt skov og stumper af Manhattans grundfjeld. Det er New Yorkernes foretrukne legeplads – der er mulighed for at trække frisk luft og slappe af og lytte til fuglenes stemmer. Folk slappede af, løbetrænede og hjemløse tog en lur i skyggen fra et træ. Det var også muligt at blive transporteret rundt i parken i en cykeltaxa eller i en hestevogn.
I parken var der en statue af H.C. Andersen. H.C. Andersen sidder tæt ved søens brink med sin grimme ælling, og vi sang ”I Danmark er jeg født” for ham.
Lincoln Center
Det er New Yorks kulturplads – stedet der oser af opera, klassisk musik og ballet. Vi oplevede de seks neoklassicistiske bygninger udefra – det var en glamourøs seværdighed i sig selv. Scenerne til West Side Story blev optaget her.
Metropolitan Museum of Art
The Met – er kongen blandt USA’s kunstmuseer og det største i den vestlige verden med over to mio. kunstværker og genstande. De enorme samlinger spænder over 5000 års kunst og kultur fra alle verdensdele. – Det mest imponerende var at stå foran originalværkerne og den egyptiske fløj med et ægte tempel i fuld størrelse. Af kunstnere kan f.eks. næves El Greco, Rubens, Rembrandt, Van Gogh, Matisse, Gauguin, Picasso og Monet.
FN bygningen
FN med næsten 200 medlemmer breder sig langs East River. Det var desværre ikke muligt at komme ind i bygningen, men de mange flag fra samtlige medlemslande, anbragt i alfabetisk orden, var en stor oplevelse at se.
Transport i en limousine
Ti af de ældste korister blev, iklædt smoking, kørt rundt i New Yorks gader i en stor limousine. For $300 blev de transporteret rundt i tre timer. Det var rigtigt sjovt!
Tirsdag d. 4. juli - Fyrværkeri
Uafhængighedsdagen sluttes traditionelt af med et kæmpe fyrværkeri, og New York skal selvfølgelig ikke stå tilbage for andre byer. Vi oplevede alle det enorme fyrværkeri på tæt hold. New Yorks gader var fyldt med mennesker. Alt foregik i et roligt tempo og på intet tidspunkt følte vi os utrygge. Gaderne var fyldte med politifolk, der venligt hjalp med at afvikle trafikken og hvor der ellers var behov for det.
Vi havde aldrig oplevet sådan et stort, flot og larmende fyrværkeri. Røde, blå og hvide farver dominerede himmelen. Det varede ca. 20 min. Det buldrede i New Yorks gader og lyden blev kastet rundt imellem de høje skyskrabere – det var virkelig smukt – og en sjov oplevelse.
Onsdag d. 5. juli
Vi vågnede op til et regnfuldt og gråt vejr - regnen stod ned i store stråler. Vi spiste morgenmad kl. 09.00 – dejligt med en lang nats søvn.
Koret øvede sig to timer - det passede meget godt – regnen var passeret. Efter frokosten tog vi Subway til Empire State Building, som er skyskrabernes dronning. Den er 381 m høj og dens sylespidse antennemast prikker til himmelen 443 m over Manhattan. Der er brugt 60.000 tons stål, 5600 km telefonledning, 100 km vandrør, 1860 trin og fører op til 102. etage. Fra toppen kan man på en god dag se 125 km væk. og til dagligt arbejder der omkring 15.000 personer i bygningens kontorer.
Da vi oplevede Empire State Building var det temmelig overskyet – udsigten over skyskraber-landskabet kunne have været endnu mere storslået i solskinsvejr. Men ved stempling af billetterne blev vi indviet i, at der ikke ville være en særlig god udsigt – Vi fik stemplet en sur smiley på vores billetter – de kunne ikke garantere for en god udsigt!
Elevatorturen op til den 86. etage var meget anderledes end andre elevatorture. Ligesom når man flyver, trykkede det for ørerne fordi det gik så hurtigt. Turen fra stuen til 80. etage tog kun omkring et halvt minut! Det var meget interessant at stå 381m oppe og se ud over alle de seværdigheder vi havde oplevet. Alt var i lego-størrelse, og på trods af det disede vejr kunne man se rigtigt meget.
Efter en kort tur i Central park tog vi Subway til Guggenheim Museum. Guggenheim Museet er for moderne kunst, og ligner en kæmpemæssig snegl eller citronpresser. Ideen med at forme museet som en snegl var, at arkitekten Lloyd Wright betragtede et museum som ét organisk hele, og derfor kom museet til at bestå af ét stort rum med en bred snoet rampe, der stiger jævnt langs væggene med de kunstværker, der indgår i de skiftende særudstillinger. Rampen skruer sig op i seks etages højde og er næsten en halv kilometer lang.
En elevator førte os op til øverste etage, og herfra bevægede vi os langsomt nedefter for at standse op foran de udstillede kunstværker. I den permanente udstilling kan bl.a. opleves værker af Kandinsky, Klee, Picasso, Chagall, Van Gogh, Manet, Renoir, og Cézanne. Det var også muligt at opleve skulptøren Alexander Calder forskellige arbejder – ophængninger. Den store særudstilling, som fyldte det meste af museet, var med den berømte arkitekt Zaha Hadids arbejder – det var meget flot.
Da vi kom hjem til skolen, fik vi en rigtig god meddelelse – Stefan havde fået sin kuffert! Som en del andre, har han fået en masse nyt tøj, så der bliver nok brug for en ekstra kuffert for at have det hele med hjem.
Vi spiste på KFC (Kentucky Fried Chicken), og derefter gik vi mod Broadway, hvor det var lykkedes Preben at skaffe billet til musicalen Tarzan til alle dem, der ville med.
Musicalen Tarzan er produceret af Disney og begyndte kl. 20.00. For alle var det en oplevelse for livet. Musikken og scenografien var i særklasse, og skuespillerne der agerede aber, var meget overbevisende. Musikken til musicalen er komponeret af Phill Collins, og vi genkendte mange af sangene fra tegnefilmen som stykket er baseret på.
Efter musicalen gik vi for sidste gang på Times Square. Lysreklamerne vil stå tydeligt i vores erindring – der må godt nok blive brugt meget strøm på det sted! Da vi kom hjem blev kufferterne pakket, for det var den sidste nat på Skt. Thomas skolen og i New York.
Torsdag d. 6. juli
Morgenmaden blev serveret kl. 08.00 og herefter blev der smurt madpakker.
Koret øvede sig en lille time, hvorefter vi alle havde mulighed for at opleve det sidste af New York. Måske var der nogle der lige skulle have shoppet det sidste…
Kl. 13.45 forlod vi Skt. Thomas skolen i en bus og stak næserne mod Philadelphia. Alle havde fået oplevelser for livet i New York. Vi fik alle sagt farvel til Henrik Torngaard. Han laver to radioudsendelser, som bliver udsendt de to sidste lørdage i august kl. 10.30 på P2 - Koret får nærmere besked herom senere.
På vejen mod First Presbyterian Church gjorde vi et stop ved en italiensk restaurant. Det var bare rigtig lækkert mad. Der var mulighed for at bestille alt lige fra pizza til salat med muslinger – der var noget for enhver smag. Samtidig var det meget billigt.
Kl. 17.15 havde koret forprøve i First Presbyterian Church i Moorestown, tæt på Philadelphia.
Til koncerten var kirken godt fyldt op med glade mennesker. Rummet var godt at synge i, og der var mange ting, der lykkedes rigtigt godt. Kirkens kor skal på danmarksturne, og give koncert i Thisted kirke d. 3. august i år. Efter koncerten havde serverede de lækre kager og saft, og bordet var pyntet med danske flag, som de selv havde fremstillet af karton. Pigerne fra kirkekoret var helt vilde med drengene – der er sikkert mange af drengene, der vil se frem til deres besøg d. 3. august.
På vejen til bussen oplevede vi ildfluer oplyse den mørke græsplæne. – Det lignede små stjerneskud.
Kl. ca. 22.10 kørte vi mod vores hotel Hampton Inn i Philadelphia. Det var bare rigtigt lækkert – dejligt at komme tilbage til Hampton Inn – standard, det er super!
Fredag d. 7. juli
Kl. 07.30 blev morgenmaden serveret i hotellets spisesal. Her var der rig mulighed for at få sin mave fyldt. Alt lige fra frisk frugt til lækre doughnuts var det muligt at forsyne sig med.
Korprøven denne dag blev aflyst, da hotellet ikke kunne stille et øvelokale til rådighed. Koret havde derfor mulighed for at slappe lidt ekstra af, inden dagens program kunne begynde.
Med en guide og en bus blev vi vist rundt i Philadelphia, guiden var meget god og forståelig. Philadelphia er USA''''s mest historiske by. Den var hovedstaden fra 1790-1800, mens Washington DC blev bygget. Meget af historien om USA uafhængighed er derfor placeret i Philadelphia. Vi oplevede f.eks. Independence Hall, hvor både uafhængighedserklæringen og forfatningen er underskrevet.
Vi så også Liberty Bell, som er en klokke, der oprindeligt blev støbt til rådhuset i Philadelphia. Klokken er blevet et symbol på USA''''s uafhængighedskamp og er blevet besøgt af forskellige store ikoner lige fra Dalai Lama til Nelson Mandela. Udstillingen var noget af det største vi havde set omkring én enkelt ting. Det grænsede nærmest op til det hysteriske – en stor hal med udstilling om en klokke, men set med amerikanernes øjne er den et vigtigt symbol på uafhængighedskampen.
Til frokost blev der spist lidt forskelligt. Nogle spiste Cheese Steak, som er en philadelphisk specialitet (men ikke anbefalelsesværdig…), andre spiste China Food eller Mc Donalds mad.
Efter rundturen i Independence Hall gik vi i mindre grupper hjem eller på shopping i de forskellige butikker i Philadelphia. Eftermiddagen blev brugt på afslapning på hotellet, og nogle tog sig en dukkert i hotellets indendørs pool.
Kl. 16.00 kørte vi mod Old Swedes Church i Philadelphia og kl. 17.00 havde koret forprøve. Old Swedes Church er en episkopal kirke. Kirken er den ældste i Pennsylvania og blandt de ældste kirker i landet. Kirken er bygget omkring 1698 - 1700. Kirken blev bygget fordi der på dette tidspunkt immigrerede mange svenskere til området. Rundt omkring kirken lå små lejligheder og en lille kirkegård.
Imens koret øvede sig, købte ledsagerne ind. Menuen lød på lækre sandwich med forskelligt indhold. Vi spiste i et tilhørende lokale til kirken. Koncerten startede kl. 20.00 og kirken var godt fyldt op. Efter koncerten var der kagebord med sodavand eller varme drikke. Der var som altid dækket flot op med amerikanske flag.
Lørdag d. 8. juli
Vi spiste allerede morgenmaden kl. 08.00, og kl. 09.00 kørte vi mod Great Adventure Park Six Flags, som er en forlystelsespark.
Parken indeholder 13 kæmpe rutsjebaner. Kingda Ka er én af dem, den er den højeste og hurtigste rutsjebane i verden. Fire af koristerne prøvede denne, som kommer op på en hastighed over 200 km/t.
Alle havde en rigtig god dag og kl. 17.00 kørte vi mod Best Western hotel i Washington. Efter to timers kørsel holdte vi en spisepause. Filmen Shrek underholdt os de sidste to timer mod hotellet, hvor vi ankom ved 22-tiden. Hotellet ligger tæt ved Pentagon, som vi passerede på vejen.
Søndag d. 9. juli
Best Western havde ikke et spiselokale, derfor spiste vi på det ved siden af liggende hotel Comfort Inn. Her blev der serveret scrambled egg, bacon, pølse, cornflakes, brød og juice.
Før vi tog af sted med bussen ventede et godt gensyn med John Mehr (der bor i Washington), som skulle være vores guide hele dagen. Med sig havde John bragt Erik Lauridsen med frue, som er inviteret her til USA af familien Mehr, for at dække vores USA-tur for Thisted Dagblad. De er gæster hos John og hans hustru Janet.
Det var søndag, så forude ventede to gudstjenestemedvirkener, foruden et poolparty!
Kl. 08.00 kørte vi med bussen til Good Sheperd Lutheran Church, hvor koret skulle medvirke ved en gudstjeneste. Johns ene søn blev gift i denne kirke, der er en rigtig flot kirke af nyere dato. Der er gjort rigtigt meget ud af, at man skal føle sig velkommen, f.eks. har alle navneskilt på, og man opfordres på skilte til at tage sig godt af nye gæster i kirken. Koret sang fire numre et stykke inde i gudstjenesten, der startede 09.30, hvorefter vi forlod gudstjenesten for at tage af sted til en ny kirke. Der skulle kæmpes mod søvn i øjenene, men på trods af det var indsatsen hæderlig.
Fra Good Shepherd gik turen videre til Lutheran Church of the Covenant, hvor der skulle gives koncert umiddelbart i forlængelse af højmessen, kl. 10.45. John og Janet Mehr er medlemmer af denne kirke. Koncerten gik rigtigt godt – søvnen var nu helt forsvundet fra øjnene, og koret fik et vældigt bifald fra en næsten fuld kirke. Menigheden var så begejstrede for koret, at der blev solgt for $400 CD’ere!
Efter koncerten serverede kirken et overdådigt frokostmåltid for koret og menigheden. Bordene var dækket med blå, røde og hvide duge og amerikanske flad – selv M&M’s var i amerikanske farver! Foruden et kæmpe tag-selv bord med mange lækre specialiteter fra coleslaw til brownies var der også mulighed for at lave hot dogs og burgere. Derudover fik alle i koret også en godtepose med slik, kasket og et amerikansk flag. Efter maden blev der leget med uddelte frisbees og 200 (!) vandballoner i amerikanske farver – rigtigt fint da temperaturen var på den varme side af 30°C.
Herefter kørte vi i bussen mod John og Janets søn og svigerdatters hus. De hedder Dan og Lisa Mehr, og bor i et fantastisk hus et stykke uden for Washington. På vejen kørte vi forbi Johns anden søns tankstation og derefter et smut forbi John og Janets hjem, hvor vi fik en kort rundtur. De bor rigtigt dejligt i et idyllisk kvarter. Besøget var ikke planlagt på forhånd, men vi blev meget imponeret over, hvor rengjort og opryddet der var – ikke ét hår i gulvtæppet vendte forkert! Vi sluttede af med at synge ”I Danmark er jeg født” på verandaen.
Vi blev taget varmt imod hos Dan og Lisa, der gæstfrit åbnede deres hjem for os. De bor i et meget imponerende hus med pool, volleyballbane, bordtennisborde, bar, lystbåd, højt til loftet og i det hele taget alt hvad man kan forestille sig! Vi ankom omkring klokken 14, hvor finalen i fodbold-VM blev sparket i gang. Derfor var det meget populært at Dan havde flyttet et stort tv ned i kælderen, hvor kampen kunne følges. Både den normale kamp, overtiden og i særdeleshed straffesparkskonkurrencen blev fulgt med stor interesse af en stor del af os. De resterende benyttede eftermiddagen til at flade ud i liggestole, snakke med amerikanerne og svømme i den store pool med to bassiner.
Til aftensmad havde Lisa stillet et kæmpe tag-selv bord an til koret, Mehr-familien og venner, der var kommet langvejs fra. Efter maden klædte koret om til sorte bukser og sko samt de af Brandt & Sigsten Pedersen sponsorerede blå polo T-shirts, for nu skulle der holdes pool-koncert! Koncerten var blevet annonceret i det lokale dagblad, så der kom yderligere gæster ude fra byen. Programmet til koncerten spændte fra Gloria fra Knut Nystedts Missa Brevis over Oh What a Day med rytmebox(!) til Old Mc Donald had a farm (Jens Hansen ha’d en bondegård), og det blev lyttet til både fra liggestole og fra poolen.
Efter koncerten, der heldigvis ikke blev afbrudt af regn selvom det tordnede i det fjerne, var der lækker dessert med en Stars & Stripes kage, og herrestemmerne slappede af med en Budweiser i poolen. Vi kørte hjem mod hotellet efter en dejlig dag hos meget gæstfrie mennesker.
Mandag d. 10. juli
Kl. 08.00 spiste vi morgenmad, igen på Comfort Inn – Der var masser af pølser og bacon! Formiddagen brugte vi i Washington på sightseeing. Den første oplevelse var Arlington National Cementary, som er en militær kirkegård. Det var en stor oplevelse at gå rundt mellem de 250.000 begravede. Vi så vagtskiftet ved Den Ukendte Soldats grav. Der er vagt 24 timer i døgnet, med skift hver halve time om sommeren, og hver hele time om vinteren. Det var flot, stemningsfuldt og meget varmt. Derefter besøgte vi bl.a. J. F. Kennedys grav, hvor der brænder en evig flamme.
Efter Arlington Kirkegården tog bussen os ind til den centrale del af Washington, og vi begyndte at gå på The Mall, som er det område, hvor alle de store monumenter og museer ligger. Vi begyndte med at opleve Lincoln Memorial, et stort monument med form som et græsk tempel, hvor en over 6 meter høj statue af en siddende Abraham Lincoln skuer ud over Washington, omgivet af 36 søjler, symboliserende de 36 stater, som USA bestod af da Lincoln døde. På trappen foran monumentet kunne vi se direkte over mod Washington monumentet. Det er det sted, hvor Martin Luther King Jr. i 1963 holdt sin tale: ”I Have a Dream” – meget passende, da Lincoln kæmpede mod slaveriet, og King for de sortes rettigheder.
Washington monumentet prøvede vi for resten at få billetter til, men der var udsolgt. Det er en over 160 meter høj obelisk, færdiggjort i 1884. Det er Washington D.C.’s højeste punkt, og denne kunne vi se fra det meste af byen.
Efter Lincoln Memorial så vi bl.a. Vietnam Veterans Memorial, en kæmpestor sort granitvæg, med navnene på de mere end 58.000 faldne amerikanere i Vietnamkrigen. Det var en stærk og skræmmende oplevelse af passere væggen.
I øvrigt er der også MEGET tamme egern i The Mall – det var lidt af en oplevelse for os at komme så tæt på egern, at de spiste af hånden!
Efter et besøg ved det nyopførte monument for anden verdenskrig, et kæmpestort springvand omkranset af 52 søjler, en for hver amerikansk stat, gik vi forbi Det Hvide Hus, som vi så udefra. Derefter gik vi tilbage til bussen for at køre mod Washington National Cathedral, hvor koret skulle synge Evensong klokken 17.30.
Washington National Cathedral (http://www.nationalcathedral.org) er den sjette-største katedral i verden (den er ca. 160 m lang). Det er en gotisk-inspireret katedral, ligesom St. Thomas Church og Cathedral Basilica of the Sacred Heart. De minder bl.a. om Notre Dame i Paris. National Cathedral blev påbegyndt i 1907, men blev først indviet i 1990. Det er den episkopale kirke, som har katedralen, der er det tætteste man kan komme på en national kirke i USA.
Først øvede koret i det lokale kors øvelokale i krypten, og derefter var det tid til at øve sammen med kirkens egen organist – fremmede må ikke have lov til at røre deres orgel, så Svend Ole måtte nøjedes med at synge med i koret. Det gik vældigt godt med sammenspillet, selvom den lokale organist ved et uheld først havde fået alle noderne om morgenen!
Mens koret øvede sig, slappede af kvinderne og Arne af med shopping eller postkortskrivning.
Vi havde fået lov til at synge i vores eget koncerttøj denne gang, så vi skulle ikke låne nogle kapper som i St. Thomas. Evensongen gik rigtigt godt. Der var ikke vildt mange i menigheden – måske 75 i alt, der havde nok været 400 i St. Thomas – men det var stadig en meget stor oplevelse at synge i det flotte rum. Som Preben sagde bagefter: ”Det er fantastisk, at man kan komme så langt med et lille snollet kirkekor fra Thisted, at man synger i så berømte kirker som St. Thomas og National Cathedral.” Det var den sidste gang koret sang på en forrygende turné.
Efter Evensongen kørte vi hjem til hotellet. Aftensmaden blev bestilt som takeaway hos en kineserrestaurant, og mens vi ventede på den, var der lige tid til at hoppe i hotellets udendørs pool. Det var for mange af drengen tiltrængt – lige at få kølet sig ned efter den sidste koncert. Da maden blev bragt af en storsmilende kineser (vi havde reddet hans dag!) blev der stillet an på parkeringspladsen uden for vores værelser (der var udformet som rækkehuse) og der var stort tag-selv bord. Det var rigtigt lækkert! Alle fik hvad de kunne spise, amerikanere leverer rigtig store portioner!
Tirsdag d. 11. juli
Den sidste hele dag i USA skulle bruges på sightseeing i Washington. Vi stod meget tidligt op (morgenmad kl. 6.30) for at kunne være ved billetsalget til Capitol kl. 8.30. Da det var for dyrt at leje en bus, drog vi ind til centrum af Washington i en flåde af taxier! Ved Union Station blev vi mødt af en sød pige (!) fra den danske ambassade, som viste os vej til Capitol. Capitol er den amerikanske parlamentsbygning, svarende til vores Christiansborg, og huser både Repræsentanternes hus og Senatet. Capitol ligger på Capitol Hill, som er den højeste bakketop i Washington. Allerede da byen blev planlagt, blev bakken af arkitekten Pierre L’Enfant udpeget som ”en piedestal der venter på et monument”.
Repræsentanternes hus består af 435 medlemmer, valgt i staterne efter deres indbyggertal, og Senatet med 100 medlemmer, to fra hver stat. Efter et grundigt sikkerhedstjek blev vi vist rundt i to store haller, meget imponerende med meget kunst, og gode historier fra guiden. Bl.a. så vi et maleri af indianerpigen Pocahontas, da hun blev døbt for at kunne blive gift med John Smith (den rigtige historie er anderledes end Disneys). Efter rundvisningen benyttede en lille gruppe på 12 muligheden for at se Repræsentanternes Hus arbejde. Efter endnu et grundigt sikkerhedstjek (man føler sig efterhånden helt gennemsigtig…) blev vi lukket ind på galleriet, en stor balkon, som omkranser Husets mødested. Det mindede en del om folketinget, det virkede bare lidt ældre og mere gammeldags. Der blev diskuteret et eller andet om en lov mod internet-gambling…
Efter Capitol var det tid for at besøge nogle af Washingtons berømte museer, der alle ligger på The Mall, og dermed i gåafstand. Det var rigtigt varmt – på den varme side af 35°C, så det var også rigtigt rart at komme ind i de airconditionerede museer. Det var forskelligt, hvad man valgte at se, men der blev bl.a. set på National Air and Space Museum, der med otte millioner årlige gæster er det det mest besøgte museum i verden, og som bl.a. kan fremvise nogle af de originaler månekapsler fra Apollo-programmet. Derudover også det naturvidenskabelige museum og det nye nationale museum for indianere.
Til slut endte vi på Union Station, hvor der var et stor shoppingcenter, lidt lig det man finder i lufthavne. Her blev der handlet lidt, inden vi mødtes for at spise aftensmad sammen. Det blev gjort på en restaurant inde på Union Station, hvor der bl.a. blev serveret bisonokse steak. Hjemtransporten blev igen klaret med taxier.
Kufferterne blev pakket og mødrene hjemme i Danmark kan godt glæde sig til noget vasketøj!
Onsdag d. 12. & Torsdag d. 13. juli
Dagen for hjemturen blev igen startet med en solid og god morgenmad på Comfort Inn. Derefter var formiddagen fri ind til klokken 13.30, hvor vi blev hentet af bussen og kørt til lufthavnen Washington Dulles. Formiddagen blev af nogle brugt til at slappe af og forberede sig på flyveturene, mens en del andre tog ind til et shoppingcenter for at skaffe de sidste basale fornødenheder….
Check-in i lufthavnen gik smertefrit – British Airways åbnede fire skranker for os – og så tog det ikke mere end tre kvarter at komme igennem – så vi havde endda rigeligt med tid til at handle toldfrit inden flyet boardede. Da vi så var kommet om bord og troede vi var klar til at flyve, måtte vi dog pænt sidde og vente i to timer, før vi kom i luften. Der havde været et ordentligt tordenvejr langs hele østkysten, som havde forsinket alle europæiske afgange. Vi måtte derfor pænt vente på, at det blev vores tur til at gå i luften.
Vi havde heldigvis efter planen tre timer i London til at skifte fly, så vi kom helt planmæssigt til København, dog var der uheldigvis én kuffert, der ikke kom frem – det skulle da også være mærkeligt, hvis alle kufferterne skulle komme. I København skiftede vi til indenrigsflyvning, og kom til Aalborg 15.30 dansk tid. Her var der nogle forældre, som ikke kunne vente, der tog i mod med danske flag og store knus. Turens sidste bus stod klar til at fragte alle det sidste stykke mod Thisted, hvor mange stod klar til at ønske velkommen hjem.
Tak for en fantastisk og mindeværdig tur!
"Om end gennem dage hårde, blomstre skal i dine gårde hvert et hjerteskud, bære frugt på gamle dage, medens bjerg og skov gentage: Ejegod er Gud!"
Så er der hul igennem!
Så lykkedes det endelig at få internetforbindelsen til at fungere. Vi har de sidste par dage forgæves forsøgt at komme på nettet, men nu virker det, Hurra!
Hermed lidt om hvad vi har bedrevet indtil videre:
Vores bustur til København gik fint, vi fik sovet lidt og var i København kl. 4.30.
Herefter sikkerhedscheck og en fin flyvetur til Frankfurt.
Efter endnu engang meget grundig sikkerhedscheck, var der afgang fra Frankfurt kl. 10.10 søndag med en Boeing 747 (Jumbojet) med ca. 400 passagerer ombord. Det er imponerende at en sådan kæmpemaskine kan flyve, men man siger jo også at humlebien ikke kan flyve, den ved det bare ikke!
Efter 11 timer i luften ankom vi til San Francisco kl. 12.30 – utroligt præcist, planlagt ankomsttid var 12.25 – imponerende efter at have tilbagelagt en afstand på ca. 10.000 km.
Flyvevejret var fantastisk, vi havde en flot udsigt over Island og Grønland, måske potentielle nye rejsemål.
Efter ankomsten til San Francisco blev vi i bus kørt til Gates hotel i Ellis Street, et lowbudget hotel, som heldigvis ligger lige i Downtown San Francisco, således vi kan gå rundt til alle seværdighederne. Sidst på eftermiddagen gik vi en tur i den fantastisk spændende Chinatown, og spiste tidlig aftensmad på Mc Donalds, hvorefter vi gik i seng kl. 18.30 lokal tid, for at sove uafbrudt i 12 timer.
Mandag d. 24. juni
Mandagen var helliget prøver og koncert i den fantastiske Grace Cathedral. Efter morgenmad gik vi til kirken, og havde prøve fra 9.30-12. Herefter frokost og lidt sightseeing, inden vi igen fra 15-17 havde prøve i kirken. Det tog os en del tid at få samspillet med orglet i kirken til at fungere, på grund af den store afstand, og kirkens enorme efterklang, men efterhånden vænnede vi os til det, og elektronisk medhør, hjalp Svend Ole med nemmere at kunne høre os.
Kirken bød på fin aftensmad i krypten, og herefter gik turen til opvarmning i deres eget drengekors øvelokaler.
Koncerten blev en stor succes, med mere end 300 tilhørere, en del danskere der ville sende hilsener til Thisted, og succesen kunne bl.a. måles i at vi solgte ca. 30 CD – er.
Vi var godt trætte da vi returnerede til hotellet, og er netop vågnet op til en ny spændende dag.
Mandagens program bød på sightseeing i San Francisco med besøg på bl.a. Alcatraz fængselsøen, besøg på Fishermans Warf samt en aftenprøve fra 19-21, på vore underholdningsrepertoire.
Vi vender tilbage i morgen med mere nyt, og håber at alt er vel i Danmark.
Tirsdag d. 25. juni
Tirsdag var den store begivenhed et besøg på øen Alcatraz, der ligger lige ud for San Francisco’s kyst. Vi tog ”sporvognen” – San Francisco’s vidt berømte Cabel Car’s - ned til byens spændende havneområde Fisherman’s Wharf, hvor vi bl.a. så solbadende søløver på Pier 39. Derefter bordede vi færgen til Alcatraz. Øen kendt for dets super-sikre-umulige-at-bryde-ud-af fængsel som var i brug fra 1934 til 1963, og hvor det alligevel lykkedes tre mand at stikke af fra i 1962. Højdepunktet på rundturen, hvor vi blev guidet af en udleveret walkman, var selvfølgelig besøget i celleafsnittet, en meget skræmmende oplevelse. Fængslet blev ikke bygget for at rehabilitere fangerne, men for at holde dem væk fra samfundet, og det var tydeligt når man gik omkring blandt stål, jern og beton, der holdt fangerne inde på deres 1,5 x 3 meter.
Tilbage på land fik vi, efter en hurtig, individuel frokost bestående af alt fra Big Mac til Fish ’n Chips, eftermiddagen fri til at gå i butikker og snuse til San Francisco i små grupper.
Aftensmaden bestod af pizza, og fra 19-21 øvede vi i Grace Cathedrals kors øvelokale på vores verdslige (ikke-kirkelige) program. Mens vi øvede var mange af ledsagerne på shoppingtur.
Onsdag d. 26. juni
Vækkeuret ringede allerede omkring klokken halv seks, da bussen allerede halv otte forlod San Francisco og Gates Hotel, hvor vi havde overnattet 3 nætter. Turen gik mod nationalparken Yosemite, der er kendt for sine sequoia-træer, kæmpefyrene, hvor de ældste er over 3000 år gamle. På vejen ud af San Francisco kørte vi forbi Golden Gate Bridge, byens vartegn, engang verdens største hængebro. Som sædvanlig var den indhyllet i tåge, og da det også var begyndt at støvregne så vi frem til at komme mod varmere himmelstrøg.
Efter omkring 5 timer i bus ankom vi Yosemite, hvor vi vandrede ind til nogle kæmpemæssige vandfald. Temperaturen var lige pludselig steget med godt 10° C til knap 30°C og bagende solskin. Ved vandfaldets fod var der mulighed for at få dyppet tæerne, og der var et sandt mylder af børn og barnlige sjæle der klatrede rundt på klipperne. Efter at alle var kommet sikkert tilbage på bredden, sang vi lidt til stor begejstring for de forbipasserende inden turen gik tilbage til bussen. Nu var det meningen at vi skulle se kæmpetræerne, men da vi ankom til det bjerg hvor de vokser, blev vi mødt af en ranger, der kunne fortælle os at vores bus var 45 fod lang, og at den maksimalt måtte være 40 fod for at komme op på bjerget! Vi kunne godt blive kørt derop af en shuttle bus, men dagens sidste var desværre lige kørt!
Efter at flere løsningsmuligheder var overvejet, kørte vi til vores motel for at vende tilbage næste morgen. Motellet var en meget positiv oplevelse ovenpå tre dage på lowbudget hotel. Der var sågar kaffemaskine på værelset, samt eget airconditionanlæg, som der heldigvis var brug for. Bedst var dog swimmingpoolen! Efter en kort herreprøve gik alle temmelig tidligt i seng.
Torsdag d. 27. juni
Nu skulle det endelig lykkes at se kæmpetræerne! Efter at have spist morgenmad udendørs var humøret højt, og efter en temmelig lang bustur nåede vi endelig op på bjerget, hvor sequoiaerne vokser. Det var en meget imponerende oplevelse. Vi er efterhånden ved at finde ud af, at alting er større her i Amerika, afstandene, bilerne, menneskene og klorindholdet i postevandet (!), men de største sequoiaer hører simpelthen ikke hjemme i denne verden. Der er en majestætisk ro over kæmperne, der har overlevet årtusinder, og hvis største fare er de mange millioner mennesker der hvert år besøger parken. Jorden bliver trampet væk omkring rødderne, derfor var de største træer da også indhegnede. Som kontrast til de store træer myldrede de med små egern, både almindelige og jordegern. Ved et af træerne der var skåret en tunnel igennem, sang koret et par sange, hvilket klang meget smukt i skoven.
Fredag d. 28. juni
Endnu en dag tidligt oppe, besøg på det fantastiske Hearst Castle, med den utroligt imponerende samling af europæisk kunst, et poverflødighedhorn, ud over alle grænser.
Mediemagnaten Hearst udlevede sin amerikanske drøm gennem at bygge sit drømmeslot ud mod stillehavet, og fyldte det med uvurderlige kunstskatte.
En fantastisk oplevelse.
Ved Hearst indendørs pool beklædt med guldmosaikker blev koret bedt om at synge, og i den fantastiske akustik folde korets klang sig fornemt ud, til stor glæde for de mange besøgende.
Fredag aften lavede vi endnu en fornem koncert i Den Danske kirke i Solvang, den danske by i Californien, og endnu engang modtog koret jublende stående ovationer.
Mere herom senere.
Lørdag d. 29. juni
Vi kom til Solvang i går. Byen er grundlagt af danske udvandrere i starten af 1900 tallet og har bevaret og udbygget sin tilknytning til Danmark op gennem århundredet. I snart mange år har byen været en turistattraktion kendt for sine bindingsværkshuse og kopier af danske bygninger og mindesmærker. Der findes således både en lille havfrue, et rundetårn og en kopi af en dansk landsbykirke. Det var i den kirke, vi gav koncert i går. På tilhørerskaren til koncerten kunne vi se, hvilken vej det går for Solvang. Det var absolut den ældre generation, der var tilstede og dermed demonstrerede et tilhørsforhold til Danmark – den ældste tilhører var faktisk 104 år gammel. Men tilknytningen til Danmark er ved at dø lidt ud. Solvang promoverer sig ikke længere som en dansk by, men som en antikvitetsby – The Antique Capital of California.
Efter en dejlig nats søvn i Solvang, skulle vi for første gang give koncert med vores ikke-kirkelige repertoire. Vi har indøvet nogle festlige sange, som vi var lidt spændte på om kunne fungere. Klokken 11 skulle vi synge i Solvang Park og klokken fem minutter i elleve var der kommet 5 tilskuere. Men da vi først kom i gang, strømmede folk til og under jubel og klapsalver fik vi sunget adskillige amerikanske sange. Selvom Solvang Park stort set ligger i et vejkryds, hvor der konstant kørte larmende biler og ikke mindre larmende motorcykler forbi, så blev det en fin koncert.
Elverhøj Museet i Solvang inviterede på frokost i deres have. Det var skønt at komme lidt i skygge efter en lang formiddag i solen. Samtidig havde vi mulighed for at se og lære lidt om Danmark set fra USA. Der er sandelig meget, vi ikke ved om Danmark, kunne vi se Efter frokost blev vi sluppet løs i byen i et par timer før turen gik videre til Anaheim i Los Angeles. I San Francisco fik vi ikke rigtig mulighed for at gå i butikker, men i Solvang tog vi revanche og købte ind med arme og ben. Baseballhandsker, fjernstyrede legetøjsbiler, kazooer og alt muligt andet, som vi ikke har brug for.
Vi er nu ankommet til Anaheim hvor vi i morgen skal medvirke ved to gudstjenester i Crystal Cathedral for 6000 mennesker, samt synge koncert i Den Danske kirke i morgen aften.
Søndag d. 30. juni
I dag har vi deltaget i en amerikansk gudstjeneste, og lad mig sige det med det samme – vi er imponerede. Crystal Cathedral – bygget af glas som en gigantisk diamant, 3000 mennesker i hvert sit biografsæde, eget kor på 100 medlemmer, et kolosalt orgel, et symfoniorkester, 50 hjælpepræster og øverst oppe står Dr. Robert Schuller. I 1955 startede han sin egen drive-in kirke, hvor folk sad i deres biler og lyttede til hans gudstjenester. Nu sidder de stadig i deres biler på parkeringspladsen foran kirken, men 200 millioner mennesker over hele verden følger hver søndag gudstjenesten inde fra kirken – og vi var en del af det hele denne søndag – og vi var imponerede.
Til tonerne fra orgel, kor og symfoniorkester marcherede vi ind på den kæmpemæssige marmortrappe, mens kameramænd zoomede ind, så hver lille detalje i vores optræden kunne følges på storskærmene i kirken. Og vi imponerede dem en lille smule tilbage ved at synge to numre, hvor man næsten kunne høre menigheden få gåsehud af betagelse over vores små sopraner. Derefter gik gudstjenesten sin gang. Vi sang under altergangen, og mens koret gik tilbage til pladserne blev vores dirigent – Preben Nørgaard Christensen – interviewet af Robert Schuller. Som en ægte amerikaner ønskede han os god rejse tilbage til Irland, hvortil Preben kækt svarede, at han var sikker på at drengenes forældre ville foretrække, at vi tog til Danmark – til stor moro for menigheden.
Vi forlod kirken med en oplevelse af de helt store. Der har været mange fantastiske oplevelser på denne tur, og der er uden tvivl flere i vente, men denne søndag formiddag fik vi en oplevelse, som vi aldrig glemmer – og vi var imponerede.
Søndag d. 30. juni
Søndag eftermiddag, efter vores medvirken i to gudstjenester i Crystal Cathedral, fik vi lejlighed til at holde vores første fri – afslapningseftermiddag, siden vi ankom til Californien den 23. juni.
Og eftersom vejret er fantastisk, høj solskin og temperaturer på mellem 28-30 grader, så blev eftermiddagen brugt på at svømme i hotellets pool, og solbadning ved poolkanten.
En dejlig eftermiddag hvor alle hyggede sig med hinanden, og hvor Olafur (Olli) og Jens Emil utrætteligt agerede vandkatapult, for de mange legesyge sopraner.
Kl. 16.30 var der afgang til Den Danske Kirke, i Yorba Linda bydelen i Los Angeles.
Kirken, der er bygget indenfor de sidste fem år, er et smukt byggeri, som udvendig fremtræder som en kopi af en gammel dansk landsbykirke, hvidkalket med tegltag og med takkede gavle på tårnet, der meget tydeligt signalerer at dette er en dansk kirke.
I tilknytning til kirken er der en dejlig sal og en skøn have.
Menigheden tog fantastisk imod os.
Ved ankomsten blev der serveret dejlig aftensmad for os, og fem kvarter før koncerten skulle begynde, ankom de fleste publikummer, til en lille reception, hvor vi fik lejlighed til at hilse på de mange dansk-amerikanere, der havde glædet sig meget til vores koncert.
Der blev endnu en fin koncert, og efter koncerten var der igen servering i menighedssalen og i haven.
Mandag d. 1. juli
Hele dagen var sat af til besøg og koncert i Disneyland.
Vi ankom til Disneyland kl. ca. 9.00, og brugte formiddagen på at prøve attraktioner som Space Mountain etc.
Kl. 14.30 skulle vores underholdningsrepertoire stå sin prøve på en af de mange udendørs scener i Disneyland. Forud herfor, var vi blevet guidet rundt Back Stage, hvor vi klædte om, og fik sat de sidste detaljer i programmet på plads.
Koncerten blev meget vellykket, publikummer kom og gik, men i slutningen af koncerten var der mere end tre gange så mange publikummer, som ved koncertens begyndelse. Jo koret fik på flere måder en varm modtagelse i Disneyland, temperaturen på scenen var mere end 30 grader!! (Pyh ha, det var varmt!)
Vores ”Sange fra mange lande” show høstede stort bifald, og koncerten bød i øvrigt på flot korsang og fine solistindslag ved Julie og Morten (Fynsk forår), Jens Emil (som mexicaner) og Vilhelm (som russer i Kalinka, og smukt fortolkende Stevie Wonders You are the sunshine of my life).
Som tak for koncerten modtog koristerne hver sin t-shirt, som bevis på deltagelsen i ”Disney´s Magic Music Days”, og vi modtog et billede af koret taget umiddelbart inden vores optræden, samt en fornem plakette til minde om deltagelsen i ”Disney´s Magic Music Days”.
Efter koncerten blev vi atter sluppet løs i parken, og mange benyttede lejligheden til at besøge den nye del af Disneyland, nemlig Disney Adventure park, der bl.a. rummer mange halsbrækkende rutschebaner. Her fik vi lejlighed til at prøve den værste af slagsen, som undertegnede nogensinde har prøvet. Den rummer raketstart, loops, halsbrækkende sving, store højder og høj fart, en tur der helst skal køres på tom mave, idet man ellers risikerer at nyindtaget mad kommer op igen!
Disneyland imponerer altid med sine imponerende attraktioner, og tiltrækker utroligt mange besøgende. Således også i dag, og køerne ved de forskellige forlystelser betød ofte en ventetid på 40-45 minutter.
Efter fornemme parader og festfyrværkeri tog vi hjem da parken lukkede kl. 23.00, godt trætte efter en lang dag, der ligesom de tidligere dage på turen har været mættet med spændende oplevelser.
Tirsdag d. 2. juli
”Vi startede kl. 9.00 med bus fra hotellet” – eller mere korrekt startede vi efter vanlig forsinkelse kl. 9.17, ventetid er en af vilkårene når man rejser i en stor gruppe.
Det lykkedes dagen før at komme fuldtalligt fra Disney Land og så nu var vi parat til at prøve down town LA. Amerikanske storbyer er ikke helt som vi kender dem fra Europa – midtbyerne består hovedsageligt af kontorbygninger med omgivende ’slum’ eller ’low class rent’ som vores bremseglade buschauffør kaldte det.
Første stop var ’den gamle by’ i Los Angeles hvor det ældste hus var fra midten af 1800’tallet. LA var oprindeligt en spansk mission og 40 % af byens befolkning er i dag spansktalende. Der var rig mulighed for at købe souvenirs som blev udnyttet til fulde.
Dernæst gik turen til Hollywood Bouleward som bl.a. byder på The Walk of Fame og Chinese Theater med cement autografer og hånd- og fodaftryk af Hollywoods. Glamour og stjernestøv, souvenirs og gadehandlere og en 6-sporet vej til nabo, en oplevelse man kun får i Amerika.
Santa Monica Beach som er kendt fra TV-serien Bay Watch var sidste stop på turen. Der blev spejdet ivrigt efter løbende røde badedragter.
Onsdag d. 3. juli
Vi startede efter kun 10 minutters forsinkelse ”kl. 9.00”. Universal Studios hed dagens program. På vejen derhen så vi Julia Roberts og Richard Geer, men det var på fjernsynet i bussen.
Universal Studios er en temapark som ligger ved og på det enorme område filmselskabet har midt i Hollywood. Dagens største attraktion var en guided tur back stage. Vi kom igennem Rom, Paris, New York, Central Park og en række film: Back to The Future, Ghost Busters med flere i løbet af den halve time som turen varede. Små korte gader på 50-100 meter, men med en verden til forskel. Flere steder måtte vi være stille da der foregik optagelser.
Resten af dagen gik med at opleve ildebrande, rumrejser og genoplivede dinosauer, alt sammen pakket ind i Hollywoodstemning med den store overraskelse når du mindst venter det. Oplevelserne blev skyllet ned med vand til 30,- kr. flasken - Universal kan både lave film og temaparker. Det var et meget træt drengekor der vendte hjem til hotellet kl. 20.00.
Torsdag d. 4. juli
I dag fejrede vi sammen med Amerikanerne, USA´s uafhængighedsdag.
Dagen startede med afgang fra Furama hotellet kl. 7.30, med retning mod Californiens næststørste by San Diego, beliggende ved Stillehavet, og grænsende op mod den Mexicanske grænse.
I San Diego var vi blevet inviteret på frokost hjemme hos Marilyn og Carl Ansgar Mehr.
Carl, hvis far var præst i Ræhr, Vigsø og Hansted, har boet det meste af sit liv i USA, og gennem Ruth Scharling kom vi i kontakt med ham i foråret.
Promte smed han alt hvad han havde i hænderne, og arrangerede et fantastisk program for os i San Diego.
Vi ankom til deres hjem kl. 10.00, og her blev vi modtaget med åbne arme, med kaffe, kage, en utroligt lækker frokost, samt fem computere til fri disposition, således alle kunne sende og modtage mails.
Datter og svigersøn var hidkaldt for at hjælpe til, Marilyn havde lavet mad gennem flere dage, og vi fik her en fantastisk fornem modtagelse som vi aldrig vil glemme.
Efter frokosten kvitterede vi med to sange i deres smukke haves pavillion, og et par CD´er, ”I Danmark er jeg født” og naturligvis på 4. juli ”The Star Spangled banner”.
Herefter guidede Carl os til Spreckels organ Pavillion i Balboa Park, hvor vi sammen med det fantastiske 75 stemmers udendørs orgel!!!!, gav en times koncert med vores underholdningsprogram, for de mange gæster i parken.
Og endnu engang modtog koret stående ovationer, specielt efter vores medley ”Sange fra mange lande”, med indlagt show.
Dette var endnu en af de mange fantastiske oplevelser vi har haft på turneen, et absolut enestående sted, at optræde med verdens eneste udendørs orgel, i en fin akustik, og med et entusiastisk publikum. Vi var igen dybt imponerede over de muligheder vi har fået på denne tur.
Efter koncerten gik turen over den imponerende bro over San Diego Bay, med udsigt over byen, og til hangarskibene på flådebasen, som vi desværre ikke fik mulighed for at besøge.
Herefter til hotellet for at checke ind og skifte til smoking, inden vi kørte til Clairmont Lutheran Church.
Her havde Marilyn og Carl og deres datter og svigersøn endnu engang kreeret en fin middag til os, pasta med tilhørende europæisk spagetti sauce, og dejlig salat.
Herefter koncert i kirken, igen for et særdeles begejstret publikum, vi indledte og sluttede med nationale amerikanske sange, i anledning af 4. juli, og igen tog vores denne gang meget varierede program med både kirkemusik og ”Sange fra mange lande” kegler, og vi måtte igen give ekstra numre.
Vi fik udsolgt af de 100 medbragte CD´er, og efter lækkert kaffebord med ”apple crisp” og is, førsøgte vi at komme ud til Sea World for at se det imponerende fyrværkeri, i anledning af 4. juli.
Dette var umuligt pga. tæt trafik, men vi så dog det meste af det fra motorvejen, igen imponerende.
Herefter tilbage til hotellet, tak til Marilyn og Carl for en dejlig dag!
Fredag d. 5. juli - Sea World
San Diego er berømt for sin Zoologiske have og for Sea World, hvor der imponeres med de utrolige opvisninger i Spækhuggershows, Delfinshows, Søløveshows, Vandcirkus, Arktisk helikopter tur, et kæmpe haj akvarium, pingviner og meget mere godt fra havet.
Det er utroligt imponerende hvad trænerne kan opnå med disse mægtige havdyr, og dyrene virker til at nyde det, de trives så godt at det er lykkedes at få dem til at yngle i fangenskab.
Vi fik også lejlighed til at fodre delfiner og klappe dem, det var spændende!!
Efter dagen i Sea World kørte vi mod Carlsbad, hvor Marilyn og Carl igen havde lavet lækker picnic med lasagne, salat og skønne kager, serveret i byens park hvor ca. 2500 mennesker spiste aftensmad, mens de overværede koncert med det verdensberømte jazzband, ”Royal Crown Revue”, (medvirkede bl.a. i filmen The Mask) der frisk fra deres optræden i sidste uge på Roskilde Festivalen, var tilbage i USA for bl.a. at optræde for deres udsendte.
I bandets 1. afdeling havde rygtet bredt sig at vi var til stede, og i løbet af nul komma fem, blev det arrangeret at vi skulle underholde i 10 minutter, i bandets pause.
Og hvilken modtagelse vi fik.
Vi indledte med ”Star Spangled banner” og med denne fremførelse nåede den gode stemning blandt publikum enorme højder.
Der blev jublet, klappet og piftet som ved en fodboldkamp.
Men det blev endnu bedre. Vores næste og sidste nummer var det 8 minutter lange medley ”Sange fra mange lande”, med indlagte shows og soli ved Vilhelm og Jens Emil, og efter hver sang jublede og klappede folk, så det var en lyst. Solistpræstationerne løftede stemningen yderligere, og til afslutning fik koret en hyldest der kun kan sammenlignes med stemningen da Danmark vandt EM i fodbold. DET VAR STORT!!!!
Herefter tog vi en bevæget afsked med Marilyn og Carl, og kørte tilbage til Los Angeles.
Endnu engang tusind tak til dem for alt hvad de gjorde for os, og på gensyn i Thisted næste år.
Lørdag d. 6. juli
Lørdag bød på først et besøg på Petersons Automotive museum, hvor vi fik verdens bilstat nr. 1 Californien´s bilhistorie beskrevet. Og her var der flotte øser overalt. Dette kan ikke beskrives i ord men skal opleves, dog kan nævnes at vi her så alt fra WV, over Rolls Royce til Formel 1 biler.
Efter museet tog vi på en tiltrængt shoppingtur, hvor vi fik købt gaver og diverse baseballudstyr, som drengene havde ønsket sig.
Sidst på dagen blev det tid til en badetur til Venice beach, hvor vi nød Stillehavets bølger, og oplevede at en nysgerrig sæl pludselig svømmede rundt omkring os.
Sjovt var det også at opleve de mange optrædende på strandpromenaden, og der blev handlet flittigt i de små butikker ved stranden.
Vi sluttede dagen af med en lækker festmiddag på amerikansk barberque restaurant, samt hyggeligt samvær på hotellet, for nogle blev det vist ret tidligt inden de kom i seng.
Søndag d. 7. juli
I dag er hjemrejsedag.
Vi pakker kufferter, svømmer i poolen, og skal forlade hotellet kl. 14.30, med afgang fra LAX kl. 19.00.
Det er en mærkelig fornemmelse at turen nu snart er overstået, efter så lang tids forarbejde, og 15 utroligt spændende og oplevelsesrige dage.
Alt er gået perfekt, alle aftaler er klappet, koret har gjort et fabelagtigt fint stykke arbejde, drengene har været utroligt søde og nemme at rejse med, der har absolut ingen problemer været.
Og oven over det hele har vi så de utroligt mange indtryk som vi skal hjem og fordøje.
Det har været en fantastisk oplevelse at gøre denne rejse med koret, jeg er utroligt lykkelig over at det har kunnet lade sig gøre, det har været alle anstrengelserne værd. Jeg er meget taknemmelig over den store indsats som de ledsagende forældre har gjort på turen med mad, og med at holde sammen på tropperne, og jeg er sikker på at vi alle har haft kæmpe oplevelser på denne tur som vi aldrig vil glemme, og vil tænke tilbage på med glæde.
